Forulykkede i sin bil – tilkaldte hjælp – og forsvandt så ud af det blå

Det var en nabo, der opdagede ulykken.

Et forholdsvist højt brag omkring klokken 19 om aftenen den 9. februar 2004 havde fået Faith Westman til at kigge ud af sit vindue fra sit hvide hus på Wild Ammonooosuc Road i den lille landsby Woodsville i New Hampshire.

Herfra kunne hun se en sort bil mast ind i en stor dynge sne i vejkanten. Faith var ikke i tvivl om, at der var sket en eller anden form for ulykke.

Men hun kunne ikke se chaufføren fra sit vindue, og hun vidste heller ikke, om der var tilskadekomne i bilen.

Klokken præcis 19.27 ringede Faith derfor til politiet og anmeldte trafikulykken ude foran sit hjem.

Hun forklarede, at hun ikke anede, om der var tilskadekomne, men at det nok var bedst, at politiet rykkede ud for at tjekke sagen.

Artiklen fortsætter under billedet...

Området, hvor Maura forulykkede i februar 2004. Foto: Privat

Andre naboer på Wild Ammonooosuc Road havde også hørt braget og betragtet den forulykkede sorte bil i sneen. Flere fortalte efterfølgende politiet, at de havde bemærket en person "tumle rundt ved bilen".

Om det var Maura, kunne de dog hverken be- eller afkræfte.

Mens naboerne betragtede den forulykkede bil fra deres vinduer, stoppede en tom skolebus op få meter derfra. Arthur Atwood, der sad bag rattet, bemærkede en ung mørkhåret kvinde i den forulykkede bil.

Efterfølgende identificerede han hende som Maura Murray.

Mauras hår hang løst - og var ikke som vanligt i en hestehale. Hun var ikke kvæstet, men rystet oven på ulykken, fortalte Arthur efterfølgende i politirapporten.

- Jeg så ikke noget blod... Hun var kold, og hun rystede, forklarede han.

Arthur husker også, at Maura havde problemer med at komme ud af sin bil - den store mængde sne blokerede fordøren.

Han spurgte hende, om han skulle ringe efter politiet. Hun forsikrede ham om, at der ikke var grund til at forstyrre ordensmagten, og Maura tilføjede, at hun allerede havde ringet til vejhjælpen og bedt dem om at komme.

Det tvivlede Arthur dog stærkt på – der var dårligt signal i det øde område.

Maura ønskede ikke at søge ly for kulden inde hos Arthur, mens hun ventede på vejhjælpen.

- Jeg vil hellere blive ved min bil, forsikrede hun.

Arthur rådede Maura til at holde bilens for- og baglygter tændt, så hun ikke blev ramt af en forbipasserende. Herefter forlod han hende og kørte de godt 100 meter hjem til sit hus.

Også Arthur ringede til politiet. Præcis klokken 19.43 kontaktede han ordensmagten og fortalte om ulykken – 16 minutter efter, at naboen Faith havde berettet om det samme.

Artiklen fortsætter under billedet...

Maura Murray var en glad pige, der læste til sygeplejerske. Foto: Privat

Tre minutter senere ankom en politibil til stedet. Betjenten Cecil Smith kunne konstatere, at bilen havde ramt nogle træer, var gledet rundt og nu holdt i den modsatte kørebane.

Forruden var knust, og begge airbacks udløst. Og så var bilen låst, og der var ingen spor efter Maura Murray.

I løbet af de få minutter var hun forsvundet. Der var ingen fodspor i sneen, der ledte væk fra bilen. Med andre ord var den 21-årige sygeplejestuderende som sunket i jorden.

Inde i bilen kunne betjenten se en back-in-box-vin, der var taget hul på. Der var spildt vin flere steder i bilen – blandt andet på døren og i bilens loft.

Det kan dog tænkes, at det var selve ulykken, der havde fået vinen til at plaske op på bilens sider. Derudover fandt politiet også handsker, makeup og et diamantsmykke i bilen.

Væk var dog Mauras to dankort og hendes mobiltelefon – ingen af delene blev nogensinde brugt efterfølgende. Også et par flaske alkohol manglede.

Mens politiet og en tilkaldt ambulance forsøgte at lokalisere den forsvundne kvinde, bemærkede et vidne noget interessant cirka syv kilometer derfra.

Mellem klokken 20 og 20.30 spottede vidnet en ung kvinde, der med hastige skridt bevægede sig i østlig retning langs Route 112. Vidnets tip endte dog blidt, og det er den dag i dag stadig uvist, om kvinden var identisk med Maura Murray.

Artiklen fortsætter under billedet...

Bilen, som Maura Murray forulykkede i - fotograferet en del år senere. Foto: Privat

Politiet betragtede på nuværende tidspunkt den mystiske sag som en forsvindingssag, og den efterfølgende dag udsendte politiet en såkaldt BOLO-rapport (Be On the LookOut), hvor de opfordrede patruljevogne i området til at holde særligt øje med personer, der passede på beskrivelsen af Maura.

Samtidigt blev hendes forældre kontaktet og gjort opmærksom på ulykken og dét faktum, at hun var som sunket i jorden. Forældrene Fred og Laurie var ikke i tvivl: Nogen havde taget deres datter, hun måtte være blevet udsat for en eller anden form for forbrydelse.

Begge ankom til stedet 11. februar – to dage efter ulykken – for at hjælpe til med eftersøgningen. Også hendes kæreste Billy ankom til stedet. De ledte efter fodspor i sneen, men fandt ingen.

Billy havde taget turen i fly. Om bord på flyet havde han modtaget en besked på sin telefonsvarer – der var en, der græd i telefonen.

Han var overbevist om, at telefonsvarerbeskeden stammede fra Maura. Han mente, han kunne genkende hendes stemme. Telefonopkaldet blev aldrig sporet, og man har aldrig fundet ud af, om det vitterligt var Maura, der græd i den anden ende af røret.

Alle spor endte simpelthen lige dér ved bilen.

En tilkaldt sporhund fik færten af Maura ved hjælp fra en af hendes handsker. Men sporede endte fuldstændig blindt 100 meter derfra – noget tydede altså på, at Mauras videre forsvinden var foregået i bil. Om det i så fald var sket på grund af tvang eller af egen fri vilje er den dag i dag stadig en gåde.

På et møde to dage efter ulykken diskuterede politiet og efterforskerne den mulighed, at Maura bevidst var forsvundet, at hun var selvmordstruet, og at hun formentlig ikke ønskede at blive fundet. Den teori købte hverken hendes egen familie eller kæresten. Det var utænkeligt.

Ja… Maura havde problemer som enhver anden 21-årig. Men hun var en glad og smilende pige, der elskede livet, forklarede familien.

Artiklen fortsætter under billedet...

Efterlysningen af Maura Murray. Foto: Privat

Alligevel valgte politiet dagen efter at bruge betegnelsen ”selvmordstruet” i deres efterlysning. Og hendes desperate forældre valgte også at henvende sig direkte til Maura i håb om, at hun kom hjem i god behold:

- Jeg ved ikke, hvad der er galt, eller om du føler, at du er i problemer, men det er ikke noget, som vi ikke kan klare. Det er mig, du kan fortælle mig om det. Vi vil løse det sammen, fortalte hendes far under et pressemøde sent samme aften.

Men ingen hørte nogensinde fra Maura. Den månedlange eftersøgning gav ikke pote. Selv ikke FBI, der havde koblet sig til sagen få dage efter ulykken, kunne finde afgørende spor.

Sporet endte blindt ved den sorte bil – og ingen kunne forklare, hvordan eller hvorfor Maura havde forladt ulykkesstedet. Der var ingen spor i sneen – der var ingen spor efter en anden bil.  

I slutningen af februar overrakte politiet Mauras ejendele, der blev fundet i bilen, til familien. Og 2. marts forlod familien det motel ved ulykkesstedet, som havde været deres faste base i den lange måned, hvor de ledte intenst efter Maura.

Familien vendte dog tilbage hver weekend for at fortsætte deres eftersøgning.

Men mysteriet om Maura er aldrig blevet løst. 

Du kan se billeder fra sagen i galleriet herunder:

Maura Murray

Find din favorit kendis her:

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close