Krimi12. august 2019

Forsvandt under jungleferie: Håbet svinder for 15-årig brite

Redningspersonale, familie og frivillige har siden 4. august ledt med lys og lygte efter en 15-årig brite, der på mystisk vis forsvandt fra sit værelse under en jungleferie med sin familie. Håbet svinder dog for teenageren, der har en hjerneskade
https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/skaermbillede_2019-08-12_kl._18.32.25.png
 (Foto: MEGA/Privat)

Siden søndag den 4. august har redningspersonale, familie og frivillige ledt efter en 15-årig brite, der på mystisk vis er forsvundet under en jungleferie med sin familie i Seremban, Malaysia.

Håbet om at finde den 15-årige Nora Quoirin – der har en hjerneskade – i live svinder dog time for time, da området, hun er forsvundet i, er dækket af tæt og uvejsomt jungleterræn.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/skaermbillede_2019-08-12_kl._18.32.19.png
 (Foto: MEGA/Privat)

Nora sammen med sin mor. Foto: Privat

Senest har hendes fortvivlede forældre udloddet en dusør på 10.000 britiske pund – svarende til omkring 80.000 danske kroner – til den eller de personer, der hjælper til, at deres datter bliver bragt hjem i god behold.

Forældrene, Meabh og Sebastien, tilføjede under deres TV-appel, at deres ”hjerter er knuste”, og at de beder til, at deres datter snart vender hjem i live.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/mega480323_005.jpg
 (Foto: MEGA/Privat)

Rundt i området ved resortet hænger efterlysningen af den unge pige. Foto: MEGA

- Nora er vores første barn. Hun har været sårbar siden den dag, hun blev født, fortalte Noras grådkvalte mor ifølge Daily Mail.

Moderen hentydede til den hjerneskade, som den 15-årige teenager blev født med - og som gør, at man frygter endnu mere for pigens velbefindende.

Familien indlogerede sig på jungleresortet lørdag den 3. august. Tidligt næste morgen slog familien alarm, da de opdagede, at Nora ikke lå i sin seng i det soveværelse, som hun delte med sine to søskende.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/mega480309_003.jpg
 (Foto: MEGA/Privat)

Lokale finkæmmer området, men det er en kamp mod uret og elementerne. Foto: MEGA

Siden har både frivillige samt familien og redningspersonale ledt med lys og lygte efter pigen.

De lokale myndigheder har også allieret sig med hunde, der blandt andet er trænet til at opspore menneskelig. Indtil videre har den enorme eftersøgning dog ikke båret frugt.

Foruden det lokale politi er efterforskere fra britisk politi også ankommet til Seremban i Malaysia for at deltage i eftersøgningen. I alt har omkring 350 mennesker været med til at lede efter pigen i det ufremkommelige terræn.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/mega480498_007.jpg
 (Foto: MEGA/Privat)

Der findes også flere små søer og åer, som bliver grundigt undersøgt. Foto: MEGA

Området, hvor Nora forsvandt, er en tætpakket jungle, der er kendt for at være yderst uvejsom og farlig at færdes i for uerfarne.

Desuden er temperaturen og luftfugtigheden i området ekstrem høj, hvilket også kan være livsfarligt.

Sponsoreret indhold