Krimi13. december 2021

Ny krimi-podcast: Uopklarede sager

Den nye krimi-podcast ”På Sporet” dykker i ugens episode ned i uopklarede sager, og hvilke redskaber politiet har til at opklare dem
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20180710-072755-a-1920x1277we.jpg
 Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix

Hvad har Amagermanden og the Golden State Killer til fælles?

De blev begge fældet af DNA-beviser.

Og lige netop udviklingen af DNA-teknogien kan være med til at opklare den bunke af uopklarede kriminalsager, der findes i Danmark.

Det fortæller Stine Bolther og tidligere drabschef Bent Isager-Nielsen mere om i den nye krimi-podcast "På Sporet":

DNA-teknologi opklarer gamle sager

- Vi ser det ene gode og spændende resultat efter det andet i de her år, hvor nye metoder eller videreudvikling af kendte metoder hjælper med opklaring.

- Det er typisk inden for DNA-teknologien, at der ligger mange nye muligheder, fortæller tidligere drabschef Bent Isager-Nielsen i "På Sporet".

Joseph James DeAngelo hærgede i slutningen af 70'erne og 80'erne Californien i USA med en stribe af mord og voldtægter.

Først i midten af 2020 indrømmede han seks mord, der sendte ham bag tremmer resten af livet.

Det var lige netop efter fremlæggelse af nye DNA-beviser, at den tidligere politibetjent Joseph James DeAngelo ikke så andre udveje, end at indrømme de mange mord, som han begik for mere end 30 år siden.

For hverken i Danmark eller USA bliver en drabsefterforskning nedlagt efter 30 år, sådanne sager bliver nemlig ikke forældede.

https://imgix.seoghoer.dk/20200821-204728-7-1920x1280we.jpg

Joseph James DeAngelo, også kaldet The Golden State Killer, begik fra 1979 til 1986 mindst seks drab. Han var dengang politibejtent, og havde formentlig derfor lettere ved at slippe godt fra det. I 2020 fældede DNA-beviser ham, og det fik den 73-årige til at gå til bekendelse. Foto: Santiago Mejia/Reuters/Ritzau Scanpix

DNA - gaven, der bliver ved med at give

- Hvis man kun havde en lille mængde DNA, så havde man måske kun et skud i bøssen. Hvis ikke rets genetikeren kunne lave en profil ud fra det, så var det slut. I dag starter man med at mangfoldiggøre DNA’et, så man har rigeligt af det, forklarer Bent Isager-Nielsen.

Lige netop udviklingen inden for DNA-teknologien har gjort massive fremskridt det seneste årti.

Derfor kan DNA fra gamle uopklarede sager hives frem igen, og give politiet nye vigtige beviser.

- Mens vi sidder og taler her, er der i Norge, Sverige, Tyskland, Holland, USA og England, en lang række gamle, hidtil uopklarede sager, som man gør fremskridt i takket være den fremskredne DNA-teknologi, siger Bent Isager-Nielsen i "På Sporet".

DNA kan misbruges

Amagermanden blev i 2011 dømt for blandt andet flere drab og voldtægter. Dog ikke inden han forsøgte at smugle adskillige sædprøver ud af fængslet.

På den måde ville han så tvivl om DNA-beviserne i hans sag.

Den mangeårige drabschef Bent Isager-Nielsen fortæller i "På Sporet", at sådanne forsøg med snyd også er set andre steder.

Blandt andet i USA, hvor en drabsmand forsøgte at bruge en prostitueret til at pege skylden på sin lettere retarderede ven. Efter et samleje mellem den prostituerede og hans retarderede ven, kom drabsmanden i besiddelse af kondomet med det fældende DNA-bevis, der ikke var så fældende alligevel.

Det kan du høre meget mere om i denne uges udgave af "På Sporet":

https://imgix.seoghoer.dk/20120908-135854-l-1920x1277we.jpg

Amagermanden blev i 2011 idømt livstid for adskillige drab og voldtægter. Han forsøgte inden sin dom at smugle sin sæd ud af fængslet, så det kunne blive plantet udenfor og dermed så tvivl om DNA-beviserne i hans sag. Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Sponsoreret indhold