Seriemorder Golden State Killer får livstid

(Foto: MEGA)

Det er et voldsomt CV, seriemorderen, med det borgerlige navn Joseph James DeAngelo, render rundt med.

Golden State Killer, der efterhånden er en ældre herre, tilstår blandt andet 13 mord samt kidnapning, voldtægter og indbrud i Californien - staten, hvor han i den grad skabte frygt i årene 1973 til 1986.

Fredag er den berygtede og frygtede seriemorder således blevet idømt livstid uden mulighed for prøveløsladelse.

Det skriver The Sun.

Politiet i Sacramento fandt frem til den formodede seriemorder Joseph James DeAngelo, fordi et af hans fjerne familiemedlemmer var interesseret i slægtsforskning.

Og det var således sammenligningen af netop slægtsforskningen og DNA-spor fra politiets efterforskning, som endeligt fik skovlen under den bestialske seriemorder Golden State Killer.

I hele 40 år forsøgte politiet i Californien forgæves at få fingrende i seriemorderen, der udover mord også voldtog og mishandlede sine ofre.

Først i 2018 kunne politiet anholde Joseph James DeAngelo. Han kan nu kan se frem til at tilbringe resten af sine dage bag tremmer.

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close