
- Min plet under øjet gemte på en uhyggelig hemmelighed

Da amerikanske Gibson Miller opdagede en lille lyserød plet under sit venstre øje, slog hun det hen med, at det ”bare var en plet”.
Men da den lille plet ikke forsvandt efter flere måneder, blev hun alligevel en smule bekymret.
Hun valgte derfor at opsøge en hudlæge, der delte samme bekymring som hende. Hudlægen tog en biopsi – og inden for en uge blev den blot 24-årige kvinde fra New York diagnosticeret med hudkræft.

Nu har den unge kvinde valgt at dele sin historie på The Sun for at gøre andre opmærksomme på det sted, hvor hun blev ramt af kræft: Lige under øjet.
Artiklen fortsætter under billedet...

Det var denne lille plet, som gemte på en uhyggelig sandhed. Foto: Privat
Det er nemlig et hyppigt sted for hudkræft at opstå – ofte fordi det er et område på huden, hvor folk glemmer at putte solcreme på, fordi solbrillerne er i vejen.
Gibson Miller indrømmer da også gerne, at hun ofte glemte at smøre solcreme på det lille sarte område.

Brud læste mandens SMSer til elskerinde højt til brylluppet
Gibson Miller fik sin kræftdiagnose tilbage i april 2019, og hun har siden gennemgået to operationer: Én for at fjerne selve kræften og én, hvis formål var at genopbygge den følsomme hud, hvor kræften havde siddet.
Artiklen fortsætter under billedet...

Gibson Miller har i forbindelse med sit kræftforløb været igennem to operationer. Foto: Privat
Efter hun fik den uhyggelige diagnose, nærstuderede den unge kvinde gamle fotos af sig selv – og her opdagede hun, at den lille plet faktisk havde været der i næsten tre år, uden at hun overhoved havde opdaget det.

Prins Harry afslører: Derfor vil han max have to børn
Heldigvis gik hun altså i læge i tide, så kræften kunne blive fjernet.
Nu er Gibson Miller erklæret rask – og hun opfordrer alle til at huske solcreme og søge læge, hvis man opdager pletter og modermærker, der opfører sig mystisk.