Krimi24. oktober 2019

Lige nu: Britta Nielsen i retten

I dag starter den store svindelsag mod svindeltiltalte Britta Nielsen, der er tiltalt for at have svindlet for 116 millioner kroner i tilskudsmidler i Socialstyrelsen.
https://imgix.seoghoer.dk/britta.jpg
 (Foto: Ritzau Scanpix)

Du kan følge med i retssagen på SH.dk hele dagen, hvor vi følger sagen tæt:

Britta Nielsen sidder torsdag på anklagebænken i retssal 60 i Københavns Byret.

Den 65-årige kvinde er tiltalt for omfattende svinel og ankom til retten kort efter klokken 09.30.

Ifølge TV 2s retsreporter, der er til stede i retten, bar den svindelsigtede kvinde sort cardigan, sort og hvid skjorte, sorte almindelige bukser og sorte støvler, da hun ankom til retssal 60.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/britta.jpg
 (Foto: Ritzau Scanpix)

Sådan så Britta Nielsen ud i november sidste år. Foto: Ritzau Scanpix

Desuden havde hun lyst hår og bar sorte briller.

Det er i noget skærende kontrast til det look, som Britta Nielsen havde, da hun sidste år i begyndelsen af november blev fremstillet i retten i Randburg i Johannesburg.

Her havde hun mørkt, farvet hår. Desuden virkede hun dengang både tynd og afpillet.

Ifølge TV 2s retsreporter lader det til, at 65-årige Britta Nielsen har taget en smule på i vægt, siden hun blev fremstillet i Sydafrika sidste år i november.

I hvert fald lader hun ikke til at være lige så tynd og afkræftet, som det var tilfældet dengang.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/skaermbillede_2019-10-24_kl._10.14.07.png
 (foto: Ridehesten)

Britta Nielsen i 2007, da hun købte en hest for 175.000 kroner. Foto: Ridehesten

Britta Nielsen gav sin advokat et knus, inden hun satte sig ned, og sagen kunne tage sin begyndelse.

Dommeren indledte med at spørge, hvad Britta - der bærer det fulde navn Anna Britta Troelsgaard Nielsen - ønsker at blive kaldt under sagen.

- Bare Britta, lød svaret.

Et spørgsmål, der længe har rumsteret, er, hvordan 65-årige Britta stiller sig til anklagerne. I retten har hun netop erkendt, at hun har overført penge fra Socialstyrelsen til sig selv.

Hun vedkender dog ikke, at det skulle have foregået i perioden 1993 til 2018. Enkelte transaktioner bestrides også.

Den 65-årige kvinde tiltalt for at have svindlet for 117 millioner kroner, da hun var ansat i Socialstyrelsen.

Hendes advokat, Nima Nabipour, ankom før Britta Nielsen til retten.

- Hun er selvfølgelig spændt, og så ser hun frem til at fremkomme med sin forklaring og sin udlægning af hele den situation, hun er havnet i, siger Nima Nabipour foran retten.

Det er kun Britta Nielsens sag, der er begyndt i dag.

Hendes tre børn er også tiltalt. Det samme er en svigersøn.

FAKTA OM SAGEN

Sagens hovedperson er den 65-årige Anna Britta Troelsgaard Nielsen, der var afdelingsleder i Socialstyrelsen frem til 26. september 2018.

Den 25. september 2018 blev hun mistænkt for groft underslæb. Interne undersøgelser peger på, at hun har svindlet for 117 millioner kroner, som hun har overført fra Socialstyrelsen til egne konti.

Den omfattende svindel skal være foregået i perioden 1993 til 2018, og de stjålne penge skulle være fordelt over 274 udbetalinger.

Britta Nielsen blev 30. september 2018 varetægtsfængslet in absentia – altså uden at være til stede. Hun blev desuden internationalt efterlyst.

Mandag 5. november 2018 klokken 05.30 blev Britta Nielsen anholdt i en lejlighed i det sydlige Johannesburg i Sydafrika. Kort efter blev hun fløjet til Danmark, hvor hun har siddet fængslet siden.

Den 24. oktober 2019 begynder retssagen mod Britta Nielsen. Der er afsat ni dage til sagen, der foregår i Københavns Byret.

Læs mere om sagen her:

Sponsoreret indhold