
Kvinde arresteret for forfalskning af vaccinepas

Det kan ikke betale sig at strikke et hjemmelavet vaccinepas sammen for at få adgang til Hawaii.
Det måtte 24-årige Chloe Mrozak fra Illinois erkende, da hun lørdag blev pågrebet af de hawaiianske myndigheder og arresteret.
Mrozak havde nemlig lavet sit eget vaccinepas, da der på Hawaii er krav om vaccinepas for at komme ind i landet.
Stavefejl kostede dyrt
Det var en sjuskefejl, der for alvor satte gang i mistanken om bedrageri fra Chloe Mrozak.
På det forfalskede pas havde hun nemlig skrevet Maderna i stedet for Moderna. Det resulterede i en efterforskning af Mrozak – og altså senere en pågribelse.

Hawaii Department of Public Safety // Chloe Mrozak påstod at have modtaget "Maderna-vaccinen".
Desværre for de hawaiianske efterforskere havde Mrozak ikke talt sandt, da hun oplyste om hotelreservationen. Og derfor måtte de vente med at slå til.

Hun landede på Hawaii den 23. august, og hun blev først arresteret, da hun igen vendte tilbage til selvsamme lufthavn i lørdags.
Mrozak blev tilbageholdt mod en kaution på 2000 dollars for beskyldninger om forfalskning af vaccinepas.
Det forfalskede vaccinepas påstod, at Mrozak var blevet vaccineret i Delaware. Men ifølge staten var det ikke tilfældet.

Kræver vaccine fra i dag: Ellers har du intet job
