Krimi5. november 2020

Frank trækker følehornene: Undskyld kvinder

Eks-overborgmesterens hænder og tunge er gået over stregen, indrømmer han.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/frank_0.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

En uforbeholden undskyldning fra hovedstadskongen Frank Jensen er landet hos et ukendt antal kvinder, som gennem tiden har fået deres grænser overtrådt af den socialdemokratiske toppolitiker.

Franks fingre har nemlig ad flere omgange været for langt fremme, indrømmede han i weekenden, før han mandag forlod embedet som overborgmester efter mere end 10 år med kæden på.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/frank_1.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

I mange år har Frank Jensen været en magtfuld mand i dansk politik.
I 1994 og syv år frem var han minister.
Siden var han lige ved at blive formand for Socialdemokratiet og tiltrådte så i 2010 som overborgmester i København. (Foto: Thomas Laursen)

– Jeg vil meget gerne give min uforbeholdne undskyldning til de kvinder, jeg har krænket, lød det fra politikeren.

Slikkede ansatte

Det er 16 år siden, at SE og HØR første gang kunne fortælle historien om en krænket kvinde – en studentermedhjælper i partiet, som havde været til en julefrokost på Frederiksberg-restauranten Bjørnekælderen.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/frank_3.jpg
 (Foto: Martin Høien)

I 39 år har Jane Frimand Pedersen stået last og brast ved siden af sin mand.
– Det er svært helt at undgå episoder i et langt ægteskab, der kræver tilgivelse.
Alle begår dumheder, også os, for det er nemt – måske især når man har mødt hinanden meget tidligt i livet – at blive fristet af det græs, der ser grønnere ud, fortalte Frank Jensen om ægteskabet i Kristeligt Dagblad for et par år siden. (Foto: Martin Høien)

Her havde Jensens hænder ikke været på arbejde, men han var kommet med så direkte tilnærmelser verbalt, at studentermedhjælperen gik til sin chef, som arrangerede et forsoningsmøde mellem kvinden og politikeren.

Her undskyldte han for sin fuldemandsopførsel.

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/linde_0.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

– Jeg har indset, at der går en lige linje fra Sofie Lindes tale om den her “store tv-kanon”, der krænkede hende, og så de krænkelsessager, jeg selv har haft – nemlig den krænkedes følelse af skam og smerte, skrev Frank Jensen på Facebook, før han besluttede sig for at gå af. (Foto: Thomas Laursen)

Her kunne Ekstra Bladet afsløre, at overborgmesteren havde slikket en kvinde i øret, en anden på halsen og generelt opført sig så upassende, at fire kvinder efterfølgende klagede over hans opførsel.

Listede op ad lår

I den seneste tid har flere skeletter lirket sig ud af skabet hos den 59-årige farfar til fem.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/frank_4.jpg
 (Foto: Søren Bidstrup)

Det er Maria Gudme, 31, som har fået lavinen til at rulle med sin historie om Frank Jensens hånd på hendes lår i 2012. (Foto: Søren Bidstrup)

Et 31-årigt regionsrådsmedlem er stået frem for at fortælle om en episode på et værtshus for otte år siden.

Dengang 23-årige Maria Gudme mærkede pludselig en borgmesterhånd på sit lår og på vej op under hendes kjole ad inderlåret, har hun nu fortalt til Jyllands-Posten.

En partikammerat hjalp den unge kvinde væk fra den pinlige situation ved at bede hende om at hjælpe ham oppe i baren.

Også journalisten Annegrethe Felter Rasmussen har på Facebook berettet om en officiel middag i slutningen af 90’erne, hvor hun havde Frank Jensen til bords. Og på et tidspunkt hans hånd i sit skød.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/frank_5.jpg
 (Foto: Marianne Leth)

– Åh, undskyld, jeg bliver bare altid så opstemt af gravide kvinder, lød det angiveligt fra Frank Jensen, da han i slutningen af 90’erne angiveligt lagde sin hånd på låret af den dengang gravide journalist Annegrethe Felter Rasmussen. (Foto: Marianne Leth)

– Jeg har lært af de seneste års kulturændring, men jeg har først og fremmest lært noget af Maria Gudme og hendes mod til at stå frem og fortælle om krænkelsen i Nyhavn i 2012, lyder det fra Frank Jensen i et Facebook-opslag, hvor han undskylder for sin opførsel i de 30 år, han har været en fremstående politiker.

Sponsoreret indhold