Krimi19. oktober 2020

Nu reagerer Mette F.: Ser alvorligt på anklagerne

For første gang melder statsminister Mette Frederiksen (S) ud om anklagerne mod Frank Jensen
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20200129-185142-a_69mb.jpg
 Foto: Ritzau/Scanpix/Ida Marie Odgaard

De seneste par dage er det væltet frem med anklager om seksuellekrænkelser af kvinder begået af overborgmester Frank Jensen (S).

Først nu er der nyt fra statsminister Mette Frederiksen.

Til Ritzau siger hun, at hun ser med stor alvor på de anklager, der er rettet mod Frank Jensen.

Det skriver DR.

- Jeg ser med meget stor alvor på de anklager, der er rejst. Det er åbenlyst, at vi i Socialdemokratiet også har problemer. Det skal ændres nu.

- Chikane og krænkelser kan ikke forsvares. Vi skal i fællesskab skabe en kultur, hvor det ikke er i orden. Hverken i ord eller handling, siger Mette Frederiksen i en skriftlig kommentar til Ritzau, skriver DR.

Statsministeren fortæller videre, at der endnu ikke er taget stilling til sagen om Frank Jensen.

Udover at være overborgmester i København er Frank Jensen også næstformand i Socialdemokratiet.

Sponsoreret indhold