Krimi15. maj 2019

Mor til to forsvandt i 2013 - nu er hun fundet i en fryser

En amerikansk mor til to, der forsvandt tilbage i 2013, er nu blevet fundet død i en fryser hos en mand, der selv døde i februar
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/skaermbillede_2019-05-15_kl._07.45.32.png
 (Foto: Privat)

Liget af en kvinde fra Florida, der forsvandt tilbage i 2013, er nu blevet fundet i en fryser hos en mand, der selv døde i februar.

Det skriver PEOPLE.

Heather Anne Lacey var 30 år gammel og mor til to, da hun forsvandt som dug for solen 21. november 2013.

Sidste måned blev hendes lig så fundet i en skabsfryser, der havde stået i en lejlighed i Florida hos en mand, der selv døde i februar.

- Jeg troede, det var en heks eller en mannequin, siger en rystet Lilian Argueta.

Det var hende, der havde overtaget fryseren.

- Jeg tænkte, ”det kan ikke være et menneske”. Men der var en dårlig lugt, tilføjer hun.

De indledende undersøgelser har ikke kunnet fastslå, hvordan Heather Anne Lacey døde, og det er heller ikke lykkedes politiet at finde ud af, hvem der i sin tid placerede den unge kvinde i fryseren.

Det er kommet frem, at den unge kvinde havde kæmpet med et stofmisbrug forud for sin død.

Sponsoreret indhold