
Brian Laundrie dobbeltgænger anholdt og truet med pistol
Den 22-årige amerikanske rejseblogger Gabby Petito blev meldt savnet sidste måned, efter hendes forlovede, den 23-årige Brian Laundrie, vendte hjem fra deres fælles roadtrip helt alene.
Uger efter blev hendes lig fundet, og retsmedicinere kunne efterfølgende berette, at hun var blevet kvalt ihjel.

Siden har de amerikanske myndigheder indledt en intens jagt på Laundrie, der på angiveligt passende vis forsvandt sporløst, bare få dage før liget af hans kæreste blev fundet den 19. september.
For kort tid siden formåede politiet dog at prise sig lykkelige for endelig at have kommet håndjern på den eftersøgte Laundrie. Lige indtil det gik op for dem, at manden de havde anholdt ikke var den jagede Laundrie.
Artiklen fortsætter under billedet

Gabby Petito og Brian Laundrie. Foto: Instagram
Det skriver Daily Mail.
Manglede tatoveringer
Dobbeltgængeren blev fundet af myndighederne, efter en række tippere ringede ind om, at de havde fundet landets måske mest eftersøgte mand.
- Det næste jeg ser, er en gruppe mænd med skjolde foran sig med teksten ’U.S. Marshals’. Med pistoler rettet mod mit ansigt, fortæller Severin Beckwith, der var i færd med at tage en lur sammen med sin rejsemakker, Anna Brettmann på et motel, da politiet bestormede stedet, hvor de overnattede.
Han blev herefter hevet ud af sengen, kun iført underbukser, og taget med ud i gangen, hvor de ankomne betjente gjorde, hvad de kunne for at bekræfte hans identitet.
Undervejs tog de hans fingeraftryk, mens de kiggede ham grundigt igennem for at finde ’mærker’, der kunne være identiske med, hvad Brian Laundrie har, fortæller han.
Til det britiske medie fortæller manden, at han med det samme ”fortrød at have klippet skægget af”, da han selv mener, hans hage minder mere om Laundries uden skæg end med.
Politiet ledte desuden efter de tatoveringer, som Laundrie har på sine hænder – men kunne naturligvis ikke finde nogen.
Severin Beckwith fik efterfølgende foræret en gratis overnatning på motellet for besværet.
Fortsat eftersøgt
Trods et ganske ihærdigt forsøg fra både myndighederne og private personer, så er den 23-årige fortsat på fri fod, efter han forsvandt fra sine forældres hjem den 14. september.
Artiklen fortsætter under billedet

Foto: Instagram
Han er lige nu fortsat en person af interesse, da han angiveligt skulle have brugt Gabby Petitos dankort. Han er derfor ikke udpeget som mistænkt for mordet på hende.
Men anklagemyndigheden har udtalt, at det er ”højst sandsynligt”, at han vil blive sigtet for mere – skulle myndighederne lokalisere ham.

Vild teori: Brian Laundrie gemmer sig i forældrenes have

Vandrer ikke i tvivl: Jeg så Brian Laundrie
