Gabbys dødsårsag afsløret: Brian Laundries far tanker gas og handler ind

Efter det tirsdag aften dansk tid er blevet afsløret, at Gabby Petito døde ved kvælning, har nogle meget centrale personer været helt tavse.

Nemlig Chris og Roberta Laundrie - forældrene til 22-årige Gabby Petitos, forlovede Brian Laundrie, 23, som er angivet som en "person af interesse" i den mystiske drabssag.

Ikke nok med at forældrene, der er de sidste til at have set deres søn for en måned siden, klapper helt i, så fortsætter de også deres daglige gøremål som om intet var hent. Det fremgår af videoer, Fox News har delt.

Artiklen fortsætter under tweetene ...

I en video står faren onsdag morgen amerikansk tid og tanker bilen, mens en journalist griller ham. Journalisten spørger blandt andet, om han har en kommentar til nyheden om Gabby Petitos dødsårsag, og om Brian Laundrie tidligere har været voldelig.

Til de kritiske spørgsmål gør Chris Laundrie ikke så meget som en mine.

Mælk og morgenjuice

I en anden video ses det, hvordan Chris Laundrie stille og roligt går rundt i et supermarked for at købe mælk og juice.

Da Chris Laundrie vender hjem fra indkøbsturen og bevæger sig ind i sit hus, bliver han ved med at ignorere de fremmødte journalisters spørgsmål.

Artiklen fortsætter under tweetene ...

Da solen er stået op, bevæger Chris Laundrie sig atter uden for sit hus - denne gang for at slå græs.

Heller ikke denne gang har han noget at sige til journalisterne, der forsøger at overdøve den larmende maskine med spørgsmål som "hvordan har du det med at Gabby døde ved kvælning i vildnæsset? Hun plejede at bo hos dig, hvordan får det dig til at føle?"

Moren langer ud

Det var en retsmediciner, som på et pressemøde tirsdag aften dansk tid kom med nye detaljer om den 22-årige rejsebloggers død. Det blev her slået fast, at hun var dræbt ved kvælning, og at hendes lig havde ligget i vildnæsset i tre-fire uger, inden det blev opdaget.

Der var dog detaljer om liget, retsmedicineren ikke måtte fortælle, såsom om Gabby Petitos lig var gravet ned eller ej.

Artiklen fortsætter under tweetet ...

Brian Laundrie, Gabby Petitos forlovede, er ikke set siden 13. september. (Foto: Instagram)

Efter de nye detaljer kom frem, udtalte Brian Laundries advokat, Steven Bertolino, at Gabby Petitos død er en "tragedie".

Gabby Petitos mor giver ikke meget for advokatens ord. Til WFLA skulle hun havde skrevet i en sms, at "hans ord er lige til at smide i skraldespanden."

Brian Laundrie og Gabby Petito tog sammen ud for at rejse gennem USA. Da Brian Laundrie vendte hjem, var det uden sin forlovede.

Han er dog ikke sigtet for drab. Derimod er han sigtet for uautoriseret brug af Gabby Petitos betalingskort.

Gabby Petitos lig blev fundet 19. september. (Foto: Instagram)

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close