Nu er det slået fast: Sådan døde Gabby Petito

Retsmedicinerne kan nu fortælle offentligheden, hvad der helt præcist tog livet af 22-årige amerikanske Gabby Petito.

Den unge rejseblogger, hvis død er på alle amerikaneres læber, blev dræbt ved kvælning. Det viser den endelige obduktion.

Det meddeler ligsynsmand Dr. Brent Blue tirsdag på et pressemøde.

Artiklen fortsætter under billedet ...

(Foto: YouTube)

På pressemødet bliver det atter bekræftet, at der er tale om et drab.

Hendes lig blev fundet 19. september i en skov nær Jackson.

Ifølge retsmedicineren havde liget været i vildmarken i tre til fire uger, inden det det blev opdaget.

Det tog en måned, før obduktionsrapporten lå klar, fordi myndighederne var meget krævende hvad angår undersøgelsens detaljegrad.

Hemmelige detaljer

Selvom der både er nyt om dødsårsag og hvor længe, Gabby var død, inden hendes lig blev opdaget, er der fortsat detaljer, der holdes tilbage.

Der fortæller Dr. Brent Blue. Alt kan ikke afsløres på grund af lokale regler.

Han kan derfor ikke kommentere på, om liget på nogen måde var blevet påvirket af at have været uden for i ugevis.

Han ønskede heller ikke at sætte ord på, om der kunne findes blå mærker på liget, eller om liget var blevet efterladt over jorden eller begravet.

Retsmedicineren kunne dog godt sige, at Gabby Petito ikke var gravid, da hun døde.

Ved obduktionen er der også blevet taget dna-prøver fra Gabby Petito, der er vigtige for efterforskningen.

Sunket i jorden

Gabby Petitos forlovede, 23-årige Brian Laundrie, er fortsat efterlyst.

Han tog angiveligt ud på en vandretur den 13. september, og siden da er han som sunket i jorden.

Parret var sammen taget på roadtrip, men da Brian Laundrie vendte hjem til Florida, var Gabby Petito ikke med.

Han er i dag erklæret en person af interesse i sagen, men er ikke sigtet for drabet. Han er derimod sigtet for at have misbrugt Gabby Petitos dankort.

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close