Kongelige12. maj 2019

Sender stærk advarsel til Meghan: Luk ham ikke ind

Meghan Markle bliver nu rådgivet til, at Archie ikke skal lære sin højtråbende morfar, Thomas Markle, at kende
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/meghan-thomas_0.jpg
 Foto: MEGA

Meghan Markle og prins Harry blev forældre til en lille dreng som vejede 3.260 gram, da han kom til verden klokken 05:26 mandag morgen.

Det lille barn, med det fulde navn Archie Harrison Mountbatten-Windsor, har ikke levet mange dage, før der allerede er problemer.

Problemerne kommer fra Roslyn Markle, der har været gift med Meghans far, Thomas Markle.

Parret var sammen fra 1964 til 1975, og det virker ikke til, at det tidligere par ikke er på særlig god fod med hinanden.

Roslyn opfordrer Meghan til at droppe Thomas Markle, da han ikke vil gøre noget godt for sit nye barnebarn.

Det skriver Mirror.

"Han har gentagne gange vist Meghan, at hun ikke kan stole på ham. Det må hun have indset".

"Jeg siger ikke det her, fordi jeg er bitter - mit liv gik videre for mange år siden - men fordi jeg er bekymret," lyder det fra Roslyn.

Roslyn stopper ikke sit hårde angreb her. Hun kalder Thomas Markle en decideret dårlig far.

"Archie fortjener at vokse op i et lykkeligt hjem - ikke i den her hævngerrige situation, der er skabt. Tom (Thomas Markle) var en elendig far. Hvad får ham til at tro, at han vil være en god morfar for Archie?," siger Roslyn.

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/meghan-markles-far-thomas-m.jpg
 Foto: All Over Press

Thomas Markle. Foto: MEGA

Spørg mine børn

Angrebet fra Roslyn Markle er Thomas Markle dybt uenig i.

Han kommer til modsvar i samme medie, hvor han henviser til, at han stadig har kontakt til flere af sine børn.

"Hvis du har spørgsmål, spørg mine børn. Bemærk, at både Samantha og Tom Jr. forlod deres mor for at bo med mig på grund af hendes mange dårlige vaner og misbrug," lyder det fra Thomas Markle.

Selvom Roslyn giver Thomas med grovfilen, så påstår han, at han altid har opført sig pænt overfor sin ekskone.

"Jeg har indtil dette øjeblik aldrig sagt et dårligt ord om Roslyn, men jeg må forsvare mig selv," siger Thomas Markle.

Sponsoreret indhold