Kongelige6. maj 2019

Nu sætter Meghan Markles mor og far ord på fødslen

Doria Ragland og Thomas Markle er glade på både egne, men også på deres datters og prins Harrys vegne oven på nyheden om, at de to er blevet forældre til en lille prins
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega278459_001.jpg
 Foto: MEGA

Meghan Markle og prins Harry er tidligt i morges blevet forældre til en lille prins, som vejede 3.260 gram, da han kom til verden klokken 05:26.

Nu sætter en talsperson på vegne af Meghans mor, Doria, der er sammen med Meghan i parrets hjem, Frogmore Cottage i Windsor, ord på Dorias nye titel som mormor. Det skriver The Sun.

- Hertugindens mor, Doria Raglad, der er himmelhenrykt over hendes første barnebarns ankomst, er sammen med deres kongelige højheder på Frogmore Cottage.

Meghan Markles mor har været i London siden 23. april, så hun har været ved sin datters side de sidste to uger godt og vel.

Hendes ankomst var ét af de første tegn på, at Meghan kunne føde når som helst.

Thomas Markle: Jeg er stolt

Også Meghan Markles far, har reageret på sin datters fødsel. Det skriver The Sun.

Thomas Markle, der bor godt 9.000 kilometer fra Windsor, fortæller til mediet, at han er meget glad for at høre, at mor og barn har det godt.

- Jeg er stolt af, at mit nye barnebarn er født ind i den royale britiske familie, og jeg er sikker på, at han vil vokse op og tjene kronen og det britiske folk med nåde, værdighed og ære. Gud velsigne barnet, og jeg ønsker ham sundhed og lykke, og også tillykke til min elskede datter, hertuginde Meghan og prins Harry, og Gud bevare dronningen, siger altså Meghan Markles far, Thomas Markle.

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/meghan-thomas_0.jpg
 Foto: MEGA

Thomas Markle ønsker tillykke, selvom han ikke er på talefod med sin datter (Foto: MEGA)

Thomas Markle har ikke talt med sin datter siden Meghan og Harrys bryllup sidste år i maj, som han gik glip af på grund af hjerteproblemer.

Meghan og Harry har frosset ham ude, siden han gentagende gange har udleveret hende i forskellige interviews.

Kilder har også fortalt TMZ, at Meghan simpelthen ikke har ønkset at have sin far i nærheden, når hun skulle føde sit og prins Harrys første barn, og at Thomas Markle var decideret uønsket.

Men nu er har den lille ny royale baby meldt sin ankomst, og Meghan og prins Harry er blevet forældre til en lille prins, mens Meghan Markles forældre er blevet mormor og morfar.

Sponsoreret indhold