Prins Nikolai topper international liste

Foto: MEGA

20-årige prins Nikolai vækker atter opsigt i udlandet.

Hello! Magazine har kompileret en liste over de mest eftertragtede, ugifte royale i verden - og den danske prins er endt blandt otte udvalgte under overskriften "The 8 most stylish and eligible royals in the world".  

Her ender prinsen i fornemt selskab sammen med blandt andet prins Constantine-Alexios af Grækenland og britiske Louis Spencer

Artiklen fortsætter under billedet. 

Prins Nikolai på Dior-catwalken.

Prins Nikolai på catwalken for Dior. Foto: MEGA

Hello! Magazine lægger ikke skjul på, at de er begejstrede for den danske modelprins. 

- Wow, hvor lækker er prins Nikolai? Den 20-årige model er den ældste søn af prins Joachim og hans første hustru hertuginde Alexandra. Kronprinsesse Marys nevø er tydeligt velbevandret inden for mode og har gået for Burberry under modeugen i London i 2018, og senest har har gået på catwalken for Dior under modeugen i Paris, skriver magasinet om danske prins Nikolai. 

Nok er prins Nikolai ugift, men det er ikke lig med, at han er single: Han har i mange år dannet par med Benedikte Thoustrup, som han mødte på Herlufsholm. 

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close