Kongelige7. juli 2018

Smaskforelsket: Alt om prins Nikolais kæreste

Da prins Nikolais studenterbillede skulle tages, sad hans kæreste Benedikte på første række og smilede stort
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/benedikte-nikolai.jpg
 (Foto: Kaspar Wenstrup)

De fleste unge piger drømmer om prinsen og det halve kongerige.

Men for én ung studine på Herlufsholm Skole er eventyret og drømmen måske lidt tættere på at gå i opfyldelse.

Pigen hedder Benedikte, og i flere år har hun delt klasselokale med den ældste i den nye generation af danske kongelige - nemlig 18-årige prins Nikolai.

Men langt fra skolens mure har de to allerede hygget sig, og forleden da de unge blev studenter, viste Benedikte, at hun også har et tættere forhold til Nikolais forældre, end man lige skulle tro.

Da SE og HØR som det eneste medie mødte grevinde Alexandra og prins Joachim foran Nikolais eksamenslokale, var det nemlig ikke kun de spændte forældre, der ventede på prinsen.

Også Benedikte var til stede, og hun stod og hyggesnakkede med familien i det flotte solskinsvejr.

På Herlufsholmd bliver alle nemlig studenter den samme dag, og derfor er der et naturligt samlingspunkt foran rektors kontor, hvor familierne mødes med de unge - også for at skåle i boblevand, når den sidste karakter endelig er i hus, og huen kan sættes på.

Dagen efter holdt Benedikte sig lidt mere på afstand, da hele pressen var inviteret til at overvære den mere officielle del - nemlig selve dimissionsfesten.

Men det er bestemt ikke første gang, at hun har tilbragt tid med prinsen.

Da Nikolai sidste år fyldte 18, inviterede han Benedikte en tur på Stick 'n' Sushi.

Det blev efterfølgende vist på Instagram story, som Benedikte delte på sin nu lukkede profil.

På hendes opslag kunne man ikke bare se de lækre fiskeretter: Man kunne skam også se prinsen fra Charlottenlund.

Benedikte lod i den grad til at nyde Nikolais selskab langt fra Herlufsholm Skole, hvor de to formentlig har set en del til hinanden.

Hun kommer fra Jylland fra en velstående familie og har valgt den prestigefyldte kostskole ved Næstved som uddannelsesinstitution.

Allerede i efteråret 2017 forsøgte SE og HØR at få en kommentar til relationen mellem Nikolai og Benedikte gennem hans mor Alexandra, men dengang afviste grevinden at svare på spørgsmålet.

Alexandras sekretær Helle von Løvgreen meddelte sidste mandag, at grevinden og Nikolai ikke har kommentarer til historien. SE og HØR har desuden forsøgt at få Benedikte i tale. Men hun er ikke vendt tilbage.

Læs meget mere om de danske kongelige i denne uges SE og HØR, der er på gaden nu.

Sponsoreret indhold