Nikolai hot til hest: Hypster-prinsen

Prins Nikolai har ikke ligget på den lade side under covid-19-pandemien.

Og nu er han atter højaktuel i modebranchen som frontfigur i hele verdens modebibel nummer et: Vogue.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Prins Nikolai, 21, er hoppet i sadlen i den nye billedserie i Vogue. (Foto: Marco van Rijt)

Det er den tjekkiske udgave af magasinet, prinsen folder sig ud i.

Endnu en gang er det naturligvis forsiden, den danske prins pryder.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Sådan ser forsiden ud på tjekkisk Vogue, der udkom den 19. november. (Foto: Marco van Rijt)

Og igen er det stjernefotografen Marco van Rijt, som har skudt de smukke fotos.

Catwalk verden rundt

Nikolai, 21, fik allerede som 18-årig debut på catwalks over hele verden.

Danskerne spærrede for alvor øjnene op, da han pludselig blev stjernen på de fornemste fashion-gulve i Paris, London og Tokyo.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Prinsen har fået stor ros af modeeksperter for sine flotte træk. (Foto: Marco van Rijt)

Siden har Nikolai modtaget stor ros fra modeeksperter og karrieren kører på skinner, samtidig med at han sidste år begyndte på Copenhagen Business School i København, hvor han studerer Business Administration and Service Management.

Efter sin studentereksamen på Herlufsholm Kostskole havde “Niko” kortvarigt stop på Varde Kaserne, men militæret var aldrig noget for ham.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Som en anden cowboy svinger Nikolai sin lasso. (Foto: Marco van Rijt)

Nyt hjem ved Nørreport

Men i stedet for at sidde og vente hjemme hos mor, grevinde Alexandra i Charlottenlund, scorede Nikolai et job hos ejendomsmatadoren, Mikael Goldschmidt.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Man kan tydeligt se både grevinde Alexandra og prins Joachims aner i Nikolai. (Foto: Marco van Rijt)

Og for præcis et år siden købte prinsen sin første lejlighed i kvarteret omkring Nørreport i København.

Det betød også, at han flyttede fra den lejlighed, han havde ved siden af farmor.

– Jeg har været glad for at bo ved Amalienborg, men da jeg fik muligheden for at købe lejligheden, slog jeg til, sagde prinsen til SE og HØR.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Billederne er skudt i Danmark dette efterår. (Foto: Marco van Rijt)

Nikolai gav 4,1 millioner kroner for lejligheden, hvor det nye tjekkiske Vogue nok ligger fremme på sofabordet ...

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close