Mette Frederiksen hjælper dronningen: Overvåger Alex

Det er ikke Storbritannien – og der er langtfra tale om psykisk terrror.

Men selv om det er mere end 16 år siden, hun forlod den kongelige familie med skilsmissen fra prins Joachim, så er grevinde Alexandra fortsat nøje overvåget af sin tidligere svigermor, dronning Margrethe.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Dronning Margrethe, 80, holder et vågent øje med sin tidligere svigerdatter – her 16 år efter Alex og Joachims skilsmisse.

Dronning Margrethe, 80, holder et vågent øje med sin tidligere svigerdatter – her 16 år efter Alex og Joachims skilsmisse. (Foto: Keld Navntoft)

Det viser en aktindsigt, som SE og HØR har fået i grevinde Alexandras apanage.

Her fremgår det, at statsministeriet – med Mette Frederiksen ved roret – sørger for, at Margrethe er med på en lytter, når der sker noget omkring grevinden.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Alex, 56, er af og til stadig velkommen i kongehuset.
Her er hun inviteret til Joachims 50-års fødselsdag. (Foto: Hanne Juul)

Den 18. juni sidste år sendte Jenny Kingbo, som er budget- og regnskabschef i Statsministeriet, uopfordret en mail til kongehusets økonomichef, Dan Folke Pedersen.

Her skrev hun kort og godt:

– Kære Dan. Se venligst vedhæftede brev om Grevinde Alexandras frasigelse.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Selv om Alexandra, 56, ikke længere er Margrethes svigerdatter, er dronningen glad for hende. (Foto: Lars H. Laursen)

I brevet meddelte Statsministeriet, at der fra 1. august 2020 ikke længere ville blive udbetalt apanage til grevinde Alexandra, som hun ved en frasigelseserklæring havde frabedt sig den 3. december 2019.

Økonomichefens ord

I aktindsigten fremgår det ikke, at Alexandra bliver informeret om, at hendes tidligere svigermor er med på en lytter.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Staten – med Mette F., 43, i spidsen, har stadig et godt øje til Alex.  (Foto: Lars H. Laursen)

Men gennem alle årene har Margrethe fået en mail, når Alexandras apanage er steget – ligesom majestæten informeres om alt andet omkring grevinden, der har med Statsministeriet at gøre.

Over for SE og HØR bekræfter hoffets økonomichef, Dan Folke Pedersen, at han modtager info om Alexandra fra Statsministeriet.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Godaften, De.
Dronningen og Alex er på kindskys. (Foto: Claus Fisker)

– Jeg får som økonomichef rutinemæssigt orientering fra Statsministeriet, hvis der sker ændringer i de ydelser, der gives til kongehusets medlemmer med flere.

Jeg får rutinemæssigt orientering om de personer, der står på finansloven. Den reguleres jo løbende, og det informerer de så om.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Majestæten og Mettestæten ...
Margrethe og Mette Frederiksen, 44, har et godt forhold, og Mette sørger for, at dronningen får besked om Alexandras økonomi. (Foto: Thomas Laursen)

Og hvis der sker andre ting, får jeg også en orientering. Det er kun en orientering om, at det er stoppet. Mere er der ikke i det, siger Dan Folke Pedersen til SE og HØR.

Når hoføkonomichefen holder “øjet er åbnet op for”, betyder det, at Margrethe kan holde øje med ekssvigerdatter Alexandra – og Statsministeriet har overvågningen, så kongehuset konsekvent får alt, der omhandler grevinden.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Elsker Alex
Dronning Margrethe var fra dag ét vild med sin svigerdatter, der bragte nyt asiatisk blod ind i den kongelige familie – og som med det samme blev monarkiets største superstar, da hun kom til Danmark i 1995.
I sin foredragsturné kom Alexandra selv ind på, hvordan Margrethe hjalp hende, lige da hun var kommet til landet.
Her bemærkede Alex de hårde vintre, men Margrethe beroligede hende.
– Dronningen sagde meget sødt til mig: ”Bare rolig, det er sjældent, at vi får sådan nogle isvintre i Danmark.”
Jeg tror bare, det var noget, hun sagde, så jeg ikke løb skrigende væk, fortalte Alex i foredraget.
Det var også Margrethe, som brød sædvanen og gav Alexandra en titel som grevinde, ligesom hun efter alt at dømme var med til at presse på, så Alex kunne få apanage.
Her med prinsegaverne Felix, 18 og Nikolai, 21. (Foto: Birger Storm)

Om Alexandra ved, at hendes økonomiske omstændigheder gives videre til hendes tidligere svigermor, melder historien intet om.

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close