Kongelige22. marts 2024 (opd. 22. marts 2024)

Medie: I aften kommer sandheden om Kates sygdom frem

Det britiske kongehus ventes senere i aften at løfte sløret for prinsessens helbredstilstand - det sker angiveligt med en helt særlig video efter ugers mystik og manipulerede billeder
Om kort tid kommer der ifølge det amerikanske medie en video ud, hvor Kate forklarer sig.
Om kort tid kommer der ifølge det amerikanske medie en video ud, hvor Kate forklarer sig.
 Foto: Jon Super/AP/Ritzau Scanpix

DOKUMENTATION: Det siger Kate om sin sygdom

SENESTE: Nu er videoen ude

LÆS OGSÅ: Snage-skandale på prinsesse Kates hospital

Det britiske kongehus er tæt på at løfte sløret for den længe ventede sandhed om Kate Middletons helbred, skriver TMZ.

Det sker efter en periode, hvor hendes fravær fra offentligheden har vakt undren og givet anledning til vilde spekulationer.

Kilder tæt på paladset har ifølge TMZ bekræftet, at britisk presse allerede er blevet informeret om hertuginde Kates tilstand.

Men de skriver intet, da de har fået en stram embargo på oplysningerne indtil senere i aften.

Det forventes her, at paladset vil udgive en video, hvor Kate selv vil tale om sin situation.

Og den kan måske endegyldigt dæmpe de mange rygter, der har svirret siden hendes indlæggelse.

Maveoperationen, der forlængede hendes hospitalsophold i januar til 13 dage, har ført til spekulationer om, at lægerne muligvis har stødt på uventede fund.

Til trods for bekymringerne om hendes velbefindende blev Kate for nylig spottet i godt humør under et besøg i Windsor Farm Shop, hvilket var hendes første offentlige optræden til fods siden operationen.

Sponsoreret indhold