Kongelige11. januar 2022

Joachim og Marie overvejer at blive i udlandet: Frankrig for evigt?

Vi skal ikke hjem, vi skal videre, er essensen af det interview, prins Joachim netop har givet til Berlingske
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Knap to et halvt år efter at de i stilhed pakkede deres hjem nord for København ned for at flytte til Paris, er der nu ikke meget, der tyder på, at flyttebilen har planer om at vende retur mod det kongerige, hans mor bestyrer.

For prins Joachim, 52, smed noget af en bombe på årets anden dag, hvor Berlingske udkom med et interview med ham og prinsesse Marie, 45.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/kongelige_5.jpg
 (Foto: Hanne Juul)

Der er ikke meget, der tyder på, at prins Joachim, 52, og prinsesse Marie, 43, vender hjem til Danmark i nær fremtid. (Foto: Hanne Juul)

Her blev det således mere end antydet, at det er realistisk, at parret ikke vender tilbage til Danmark.

Da prins Joachim bliver spurgt, hvad der skal ske, når tjansen som forsvarsattaché i Paris ender, lyder svaret nemlig:

– Stillingen er typisk beregnet til tre år.

Når den er overstået, er der noget nyt bag horisonten, som jeg ikke kender endnu, siger prins Joachim – altså uden at garantere, at Danmark er næste skridt.

Og direkte adspurgt, om han ved, hvad han skal, er han kategorisk:

– Nej. Derfor nyder vi også den tilværelse, vi frister her. For der er nogle dejlige, interessante udfordringer i det virke, vi har.

https://imgix.seoghoer.dk/kongelige_1_6.jpg
 (Foto: Lars H. Laursen)

– Jeg må bare sige, at de simpelt hen har været så søde og fornuftige. De har på intet tidspunkt beklaget sig, siger prinsesse Marie om sine børns, Henrik, 12, og niårige Athenas, nye liv i Frankrig.
Her med storebror Felix i København i sommer. (Foto: Lars H. Laursen)

– Det er ikke altid os, der bestemmer, slog hun fast, uden at hun dog ønskede at uddybe, hvad hendes udtalelse dækkede over.

– Jeg synes, det er vigtigt at vide, gentog hun – og fik dermed fortalt, at der var andre kræfter bag deres eksil i udlandet.

Et eksil, der altså kan blive permanent, og et eksil, som familien tilsyneladende er ved at acceptere som et grundvilkår.

Begrænset frihed

I interviewet kommer Joachim også ind på det interview, han gav til et fransk ugeblad, hvor han identificerede sig med sin fars kamp i relation til at være nummer to, som Joachim er i forhold til sin storebror, kronprins Frederik.

– De fleste af os, uanset hvilken skæbne vi har, kan i vores del af verden forvente, at vi mere eller mindre kan gøre, hvad vi vil.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/kongelige_3_7.jpg
 (Foto: Hanne Juul)

Joachim mener, han har mere frihed end storebror kronprins Frederik, 53, men at han stadig er begrænset, fordi han er kongelig. (Foto: Hanne Juul)

Vi er ikke tvunget til at gøre som vores forældre. Det giver en vidde og en højde i vores liv.

Men er man fra en kongefamilie, er det noget mere rammesat.

Jeg har langt større frihed end kronprinsen til at gøre, hvad jeg vil, men jeg er samtidig begrænset i min udfoldelse.

Det var sådan set bare i den kontekst, jeg sagde det, slår Joachim fast i Berlingske og understreger dermed, at han ikke klynker over sin skæbne.

Blomstrer for Danmark

Uden at nævne kritikken af hans indsats for Danmark, der i år giver ham og fru Marie 3,8 millioner skattefri kroner i apanage, understreger Joachim, at han skam arbejder for Danmark i sit virke som forsvarsattaché.

Ligesom Marie gør i kraft af sit job som særlig kulturrepræsentant for Danmark i kulturafdelingen på den danske ambassade.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/kongelige_5_2.jpg
 (Foto: Hanne Juul)

I dag er sønnerne Nikolai, 22, og Felix, 19, så store, at de er ikke en del af far Joachim og Maries fremtidsplaner, på samme måde som Henrik og Athena er.
Her samlet, da familieoverhovedet Margrethe, 81, i 2019 fejrede sin yngste søns 50-års fødselsdag på Amalienborg. (Foto: Hanne Juul)

– At være udsendt for Danmark i udlandet er også kongelig repræsentation, påpeger prinsesse Marie – og Joachim deler vurderingen af, at parret skam bidrager, selv om de ikke er så tydelige herhjemme.

– Dette er vores bidrag til kongehuset, til familien, for den sags skyld.

Det står ingen steder skrevet, hvordan vores virke hver især og sammen skal være.

Det her er vores måde at gøre det på, vores måde at få tingene til at blomstre på.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/kongelige_4_5.jpg
 (Foto: Lars H. Laursen)

Kærligheden har stadig gode kår hos parret i deres nye tilværelse uden for landets grænser. (Foto: Lars H. Laursen)

Det er en glæde at kunne gøre det. Det er spændende at være i. Det er givende.

Og forhåbentlig vil man også synes, lang tid efter at vi ikke er her mere, at det virkede, siger han.

Rask efter blodproppen

Prins Joachim kan desuden fortælle, at han er kommet sig fuldstændig oven på blodproppen i hjernen.

– Jeg har det – 7-9-13 – godt. Jeg er kommet fuldkommen over det.

Jeg var helt usandsynligt heldig og har været det i hele forløbet. Det kan jeg starte med at takke dig for, siger han med henvisning til fru Marie.

Jeg havde ikke siddet her, hvis ikke det var for min kone.

Du var den første, der hjalp mig. Det var ikke et vendepunkt i mit liv, men det var et udråbstegn.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/kongelige_2_7.jpg
 (Foto: Jesper Sunesen)

– Jeg havde ikke siddet her, hvis ikke det var for min kone, siger prins Joachim om blodproppen, han blev ramt af i sommeren 2020. (Foto: Jesper Sunesen)

En af de ting, vi har fundet ud af, er, at vi skal leve i nuet, for vi ved ikke, hvad der kan ramme os.

Blodproppen var med til at vise mig, at man ikke skal tage noget som helst for givet.

Da jeg blev ramt, blev min familie også ramt som ringe i vandet.

Der er ingen tvivl om, at det var noget af en voldsom oplevelse for dig. Det er noget af det, vi har brugt meget tid på at bearbejde.

Som det er nu, griner vi ikke af det i det daglige, men vi tager heller ikke den mørke mine på, fortæller Joachim i “Berlingeren”.

Læs meget mere om de kongelige i denne uges SE og HØR, der er på gaden nu.

Sponsoreret indhold