Nikolai fylder 19 år: Her er det nye billede af model-prinsen

Prins Nikolai.

Prins Nikolai.

(Foto: Dan Mariegaard)

Fødselsdagsflagene er formentlig fundet frem på Hærens Sergentskole i Varde.

I hvert fald kan skolens måske mest kendte elev – prins Nikolai – i hvert fald fejre sin 19 års fødselsdag.

Fødselsdagen går naturligvis heller ikke ubemærket hen i kongehuset, hvor man i dagens anledning har udsendt et nyt foto af den unge prins.

Billedet er – som vanligt – taget af kongehusets egen fotograf, Steen Brogaard, og viser en ung prins Nikolai iført en lyseblå skjorte og mørkeblå blazer.

Artiklen fortsætter under billedet...

H.H. Prins Nikolai har fødselsdag og fylder i dag 19 år Steen Brogaard️

Et opslag delt af DET DANSKE KONGEHUS (@detdanskekongehus) den

At stå foran et kamera er bestemt ikke uvant terræn for prinsen.

De seneste måneder har han nemlig gjort sig bemærket som model. Han har således prydet forsiden af Dust Magazine, og så han har også gået catwalk for Burberry og Dior.

Nu er det dog Hærens Sergentskole i Varde, der fylder hverdagen for den nu 19-årige prins.

I begyndelsen af august begyndte den dengang 18-årige nybagte student på sin løjtnantuddannelse på Hærens Sergentskole i Varde, og her er ingen kære mor – heller ikke selv om mor hedder grevinde Alexandra.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Nikolai i uniform i Varde. Foto: Scanpix

Nikolai har altså skiftet eget værelse ud med sovesal og kort hår på en uddannelse, hvor han bliver behandlet på lige fod med alle andre.

– Han fungerer som en helt almindelig elev, der er på sin uddannelse her, har major Henrik Frick Kirkegaard, der er med til at uddanne prinsen, tidligere fortalt.

Artikle fortsætter under billedet ...

– Det er en helt ny verden, der åbner sig for de unge mennesker, fortæller major Henrik Frick Kirkegaard, der skal uddanne prins Nikolai.

– Det er en helt ny verden, der åbner sig for de unge mennesker, fortæller major Kirkegaard. (Foto: Hærens Sergentskole)

Siden sin uddannelsesstart den 1. august har Nikolai således været udsat for samme tests som de andre elever.

Blandt de første opgaver var en fysisk test, som han ifølge majoren klarede rigtig flot.

Der venter en del fysiske strabadser forude for prins Nikolai og resten af den 35-personers deling, han er en del af. Dårligt var de nået til Varde, før en test af deres grundform ventede, og hver måned venter mindst én øvelse, der vil kræve, at de er ude en uges tid ad gangen.

Det er dog ikke kun i forhold til uddannelse, at prins Nikolai for alvor er trådt ind i de voksnes rækker. Han har også fundet kærligheden i form af den et år ældre Benedikte Thoustrup.

Benedikte Thoustrup er en ivrig rytter, og hun er tidligere springrytter, lige som hun også har været meget aktiv som ponyrytter.
 
 
Både prins Nikolai og kæresten Benedikte dimitterede fra Herlufsholm Kostskole tidligere på sommeren. Foto: Kaspar Wenstrup 
 
Hun stammer fra en velhavende familie i Jylland, hvor farmand Anders har siddet i bestyrelsen for Sydbank og nu sidder i bestyrelsen for Hotel Randers og Randers Tandhjulsfabrik.
 
Desuden ejer han en stor landbrugsfarm i Zimbabwe i Afrika.
 
 
Allerede i efteråret 2017 forsøgte SE og HØR at få en kommentar til relationen mellem prins Nikolai og Benedikte Thoustrup gennem prins Nicolais mor Alexandra, men dengang afviste grevinden at svare på spørgsmålet.
 
I begyndelsen af juli stod det unge par så langt om længe offentligt frem med deres kærlighed. Det skete til prins Felix’ skoleafslutning på Krebs’ Skole, hvor den unge prins ankom med Benedikte Thoustrup i sin hånd.
 
Kort forinden havde de selv fået hue på efter at have afsluttet deres studier på Herlufsholm Kostskole ved Næstved.
 
Se billeder af prins Nikolai på Herlufsholm Kostskole herunder:
 

Prins Nikolai får hue på (Herlufsholm) i juli 2018

 
 
 

 

Find din favorit kendis her:

Fra forsiden
Close