Ekspert: Derfor er prins Nikolai et modelhit

Prins Nikolai har allerede taget flere kvantespring i sin korte tid som model. Senest ved at pryde forsiden af et anerkendt modemagasin.

Prins Nikolai har allerede taget flere kvantespring i sin korte tid som model. Senest ved at pryde forsiden af et anerkendt modemagasin.

(Foto: Thomas Laursen)

At 18-årige prins Nikolai er blevet et kæmpe modelhit, skyldes ikke kun de royale gener og det guddommelige udseende, som han kan takke mor Alexandra og far Joachim for.

Det vurderer modeleksperten Thue Guldstrand, som er direktør i modelbureauet TWO Management og tidligere agent for topmodellen Lykke Mai.

– Han er meget spændende, og han har et særligt mix, der er meget oppe i tiden. Han er svær at placere etnisk, og det gør ham mere interessant. Han er en fantastisk blanding, lyder vurderingen fra modeleksperten.

Artiklen fortsætter under Instagram-billedet ...

Nikolai på forsiden af Dust Magazine. (Foto: Instagram (Dust Magazine))

Han peger på yderligere årsager til, at modebranchen – og samtlige danske teenagepiger – dåner over den smukke prins.

– Hans skarpe grønne øjne, hans kæbeparti – og naturligvis det, at han er høj og slank (gør ham attraktiv, red.).

– Han er æstetisk smuk, samtidig med at han har kant, mener Thue Guldstrand om Danmarks charmeprins og nye topmodel.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Prins Nikolai og grevinde Alexandra

Nikolais gode udseende kommer blandt andet fra hans mor, grevinde Alexandra. (Foto: Kaspar Wenstrup)

Prins Nikolai sprang ud som model tilbage i februar, hvor han gik catwalk for Burberry i London. Mærket er især kendt for sine ikoniske trenchcoats, som koster på den gode side af 10.000 kr.

Nikolai har dog udtalt, at jobbet som model ikke er et, han har tænkt sig at leve af.

Læs mere om det danske kongehus i denne uges SE og HØR, der er på gaden nu.

Find din favorit kendis her:

Fra forsiden
Close