Frederik har ryggen imod sig: Nyt smertehelvede

Løb er kronprinsens store passion, og han har altid et par løbesko med på sine rejser. Men det næste stykke tid må Frederik se langt efter joggeturene.

Løb er kronprinsens store passion, og han har altid et par løbesko med på sine rejser. Men det næste stykke tid må Frederik se langt efter joggeturene.

(Foto: Hanne Juul)

Royal Run er kronprins Frederiks hjertebarn og prestigeprojekt.

Men det enorme motionsløb flere steder i landet så ud til at bringe den 51-årige jernmand ulykke.

Sidste år måtte maratonmanden lade sig overhale af tusindvis af motionister ude på ruten, fordi han var stærkt hæmmet af rygsmerter. Kort efter blev det konstateret, at det var en diskusprolaps, der spændte ben for den daværende 50-års-fødselar, og en stor operation tog hånd om problemet.

I år havde Frederik glædet sig til at tage revanche og sætte en noget bedre tid end sidste år på tikilometerruten, der tog ham 57 minutter at kæmpe sig igennem i 2018.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Sidste år var den rutinerede løber en skygge af sig selv under Royal Run, hvor tusinder overhalede ham på ruten rundt i København. (Foto: Mikael Rieck)

Men da løbene fire steder i landet blev skudt i gang i mandags, blev det kun med kronprinsen på asfalten i familieløbet One Mile i Aarhus og ikke som planlagt også på tikilometerruten i København.

Endnu en diskusprolaps kom i vejen.

Også knæsmerter

– Status er, at jeg kan gå og stå og ligge. Jeg kan også godt cykle, hvis det skal være.

Men jeg bliver nødt til at trække mig fra at løbe de lange distancer. Denne gang skal den i hus uden noget større, fortalte Frederik sidste fredag, da han indviede den nye togstrækning mellem København og Ringsted.

Med andre ord er det ikke planen, at eksfrømanden skal under kniven denne gang, men bare gerne vil træne sig ud af smerterne.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Kronprinsesse Mary.

Heldigvis er kronprinsesse Mary, 47, stadig topfit, og hun tager en løbetur med Royal Run i Aalborg på mandag. (Foto: Mikael Rieck)

”Selv om der er tale om en mindre skade, risikerer kronprinsen, at tilstanden forværres, hvis han løber med på 10 km-distancerne i årets Royal Run”, lød det i en pressemeddelelse fra hoffet, der helt sikkert skuffede mange løbere såvel som kronprinsen selv.

Tidligere i år havde han tilmeldt sig et andet løb, VM i cross, som den sporty far til fire måtte melde afbud til på grund af knæsmerter.

Kort tid efter var han alligevel særdeles optimistisk omkring sin egen form op til Royal Run.

– Jeg regner stærkt med at gennemføre. Måske et minut bedre end sidste år.

Min egen kampform er under opbygning og kan kun blive bedre, fortalte han under Skole OL på Østerbro Stadion.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Kronprins Frederik.

Ingen sportslig udfordring er for stor for kronprinsen, der har løbet maraton og gennemført ironman – og deltaget i et såkaldt mountainbike-maraton. Men nu mærker kroppen, at alderen er over 50 år. Foto: Krestine Havemann)

Tålmodighed er sværest

Den mest almindelige måde at komme ud af diskussmerterne på er netop ved træning af ryggen – og intet løb. Så tager det typisk tre måneder at komme igennem.

– Hvis du har en prolaps, der sidder lidt i den ene side, vil stødene under løb irritere og forværre smerterne.

– Nogle gange for nogle timer, andre gange kan man simpelthen ikke løbe, fordi det gør for ondt, fortæller fysioterapeut med speciale i diskusprolapser Michael Hastrup-Leth fra diskusklinik.dk.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Løbeprinsen klarer stadig pligterne uden brok. Ved indvielsen af en ny togstrækning i fredags så han dog lidt besværet ud, da han trådte op på et podie. (Foto: Hanne Juul)

Han mener ikke, at kronprinsen behøver at frygte smerter fra diskusprolapserne resten af livet, og drømmer han om at gennemføre en ironman igen en dag, er det ikke umuligt.

– Men det vil tage lang tids træning, og det kræver stor tålmodighed.

– Og det har de fleste af os mænd i starten af 50’erne ikke. Vi er alt for hurtige til at øge belastningen. Det vil tage nogle år, før han vil være i stand til at gennemføre en ironman igen, og det vil være løbet, der vil give ham de største problemer, siger Michael Hastrup-Leth.

Læs mere om kongehuset i denne uges SE og HØR, der er på gaden nu.

Find din favorit kendis her:

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close