Ryggen bukker under: Kronprins Frederik dropper Royal Run

(Foto: Mikael Rieck)

Tusindvis af danskere har formentlig glædet sig til at løbe og svede i selskab med kronprins Frederik til Royal Run mandag den 10. juni i år.

De løbeglade danskere må dog undvære turen mest prominente gæst, kronprins Frederik. Det oplyser kongehuset på deres hjemmeside.

Den ellers så aktive kommende konge har igen problemer med ryggen, og denne gang holder en diskusprolaps ham på sidelinjen til det populære løb.

- H.K.H. Kronprinsen har fået konstateret en mindre diskusprolaps, denne gang i venstre side. Selvom der er tale om en mindre skade risikerer Kronprinsen at tilstanden forværres, hvis han løber med på 10km distancerne i årets Royal Run, skriver kongehuset på deres hjemmeside.

Artiklen fortsætter under billedet...

Til Royal Run sidste år kæmpede kronprinsen tydeligvis også med smerter i ryggen (Foto: Mikael Rieck)

Det vil dog være muligt for nogle danskere at få et glimt af den rygskadede kronprins, selv om han ikke selv løber med.

- Kronprinsen vil fortsat være med i ”One mile – Family” i Aarhus, hvor unge og ældre sammen går den korte distance. Kronprinsen vil desuden være til stede under løbene på både Færøerne og i København, skriver kongehuset til de sikkert mange danskere, som havde glædet sig.

Artiklen fortsætter under billedet...

Resten af kronprinsens familie løb med ved sidste års Royal Run (Foto: Mikael Rieck)

Ikke første gang

Kronprins Frederik har som bekendt tidligere døjet med rygproblemer. Hans fysiske form er forværret, og det bekymrer ikke kun i kongelige kredse.

Også TV-læge Jerk Langer spærrede øjnene op, da SE og HØR spurgte ham til råds om den kommende konges knas med ryggen:

– Kronprinsen er ikke alene med sine rygproblemer, men i selskab med en stor del af kongeriget.

– Ikke mindre end 880.000 danskere lever med ondt i ryggen, især lændesmerter, sådan som kronprinsen tydeligvis har det, siger han efter at have.

Royal Run løber af stablen mandag den 10. juni, men det bliver altså uden kronprins Frederik i løbeskoene, hvilket de fleste nok er ærgerlige over.

Der er dog mulighed for at løbe om kap med andre fra kongefamilien. I hvert fald løb resten af kronprinsens familie med både kronprinsesse Mary og deres fire børn med sidste år.

Se Mary fortælle om sin mands rygproblemer:

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close