Dronningens store skuffelse: Festen er aflyst

– Danmark og verdenssamfundet står netop nu i en meget vanskelig situation. Vi har alle et særligt ansvar for at tage hensyn til hinanden og sammen bidrage til, at Danmark kommer godt igennem de meget store udfordringer, som landet står overfor, skriver Margrethe i en pressemeddelelse i forbindelse med coronavirus i Danmark. Det betyder blandt andet, at Margrethe har måttet aflyse sin 80-års fødselsdag.

– Danmark og verdenssamfundet står netop nu i en meget vanskelig situation. Vi har alle et særligt ansvar for at tage hensyn til hinanden og sammen bidrage til, at Danmark kommer godt igennem de meget store udfordringer, som landet står overfor, skriver Margrethe i en pressemeddelelse i forbindelse med coronavirus i Danmark. Det betyder blandt andet, at Margrethe har måttet aflyse sin 80-års fødselsdag.

(Foto: Hanne Juul)

Det, der skulle have været en afslappende ferie i Norge, hvor dronning Margrethe kunne lade batterierne op før en lang fejring af sin 80-års fødselsdag i april, endte med en trist meddelelse fra regenten.

Hun kunne bare se corona-epidemien brede sig mere og mere og måtte til sidst indse, at det ville være uforsvarligt at gennemføre de mange programpunkter.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Den store familiesamling på Amalienborgs balkon er blandt de mange traditionelle begivenheder ved fejringen, som er aflyst. (Foto: Hanne Juul)

Det var ellers et enormt program, der var lagt for den festglade dronning i forbindelse med den runde dag.

Imponerende program

Allerede to dage før fødselsdagen skulle Det Kongelige Teater danne ramme om et særligt show til ære for regenten. Ud over den fyldte sal med alverdens særligt inviterede gæster skulle hele Danmark have kunnet følge med derhjemme, hvor DR1 skulle have vist underholdningen på tv.

Men der må dronningen blive hjemme – og altså også se noget andet i fjernsynet.

Dagen efter skulle udvalgte børn fra alle landets 98 kommuner have overrakt hver en tegning til den kunstglade dronning om dagen, før hun om aftenen ville tage imod særligt indbudte gæster til gallataffel på Christiansborg Slot.

Og på selve dagen, den 16. april, ventede fra morgenstunden fødselsdagssang fra danskere, der ville troppe op på Fredensborg Slotsplads for at sende Margrethe godt ind i sit niende årti.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Der var planlagt folkelig morgenvækning af Margrethe – ganske som til sølvbrylluppet med Henrik i 1992. Men dronningen kan sove længe i sin seng på Fredensborg Slot i den 16. april. (Foto: Ulla Aue)

Derefter skulle regenten have taget turen til Amalienborg, hvor der var forventet tusindvis af danskere til at hylde hende fra slotspladsen, når hun trådte ud på balkonen sammen med resten af familien – både børn, svigerbørn og de otte børnebørn forventedes at træde ud sammen med dagens helt store hovedperson, der ville fortsætte i karet rundt i København, indtil hun nåede rådhuset, hvor endnu en fejring ville finde sted.

Om aftenen stod den så på privat middag og dans på Fredensborg Slot.

Sygdom står i vejen

Men Margrethe må i stedet blive hjemme og danse med sig selv.

Dermed må hun endnu en gang se omstændigheder omkring sig sætte deres præg på hendes fødselsdagsfejring.

Det skete også for fem år siden, da hun godt nok gennemførte sin 75-års fødselsdag, men måtte gøre det i skyggen af, at prins Henrik havde meldt afbud.

Årsagen var, at prinsen var syg med bronkitis. Men hans tilstand var ikke værre, end at han dagen efter kunne tage til Venedig.

To år senere valgte parret helt at droppe den folkelige fejring af deres guldbryllup. Kort tid derefter kom det frem, at prins Henrik var ramt af demens.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Den festlige karettur gennem Københavns gader med tusindvis af Dannebrogs-flagende danskere på fortovene er selvfølgelig også droppet for at mindske smitterisiko. (Foto: Dan Mariegaard)

Denne gang er det en helt anden sygdom, der spænder ben for dronningen og alle andre festglade danskere, der havde glædet sig til at finde Dannebrog frem til lejligheden.

Læs meget mere om de kongelige i denne uges SE og HØR, der er på gaden nu.

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close