Nyheder21. april 2015

GALLERI: Henrik ydmygede Margrethe - se billederne fra Venedig

RUNDSPØRGE: Flertal mener, at prins Henrik ydmygede dronning Margrethe med Venedig-rejse efter afbud til hustruens fødselsdag
Af af

GALLERI: Henrik ydmygede Margrethe - se billederne fra Venedig



Prins Henrik ydmygede dronning Margrethe, da han efter at have meldt afbud til alle festlighederne i forbindelse med dronningens 75 års fødselsdag tog til Venedig i weekenden - blot to dage efter Margrethes store dag.

Det mener mere end 46 procent af befolkningen mellem 45 og 80 år i en rundspørge, som SE og HØR har fået foretaget efter Henriks pludselige helbredelse og weekend-sviptur til Venedig.

Dronning Margrethe gentog flere gange i sidste uge, at hun savnede prins Henrik ved sin side, men da Henrik kom til hægterne umiddelbart efter, at festlighederne var overstået, var det ikke dronning Margrethes selskab han opsøgte.

https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/f5fdd4e427e94ff4ad477c09666ccfda.jpg


Dronning Margrethe var uden prins Henrik ved balkon-hyldesten på Amalienborg Slot. (Foto: Peter Grosen)

Blev pludselig rask
I stedet kaldte romantiske Venedig på en privat rejse, der ikke var indført i Kongehusets kalender.

- Han har det bedre. Da prinsgemalen fik det bedre, besluttede han sig for at rejse sydpå, skrev Kongehusets pressechef, Lene Balleby, i en sms til Ekstra Bladet om den pludselige rejse til lunere himmelstrøg.

SE og HØR valgte efterfølgende at stille et repræsentativt udsnit af befolkningen følgende spørgsmål:

"Er prins Henriks pludselige rejse til Venedig efter influenzaafbud til alle fester i forbindelse med dronningens 75 års fødselsdag et udtryk for ydmygelse af hans kone Dronning
Margrethe?"


Flertal: Margrethe blev ydmyget
30 procent af de 45-80-årige mener ikke, at Henrik ydmygede Margrethe med Venedig-rejsen, mens 24 procent af de adspurgte ikke ser sig i stand til at svare på, om der er tale om en ydmygelse af dronning Margrethe.

Men samlet set er et flertal på 38 procent af de 1.000 adspurgte af den opfattelse, at prinsgemalen ydmygede sin hustru ved at melde sig syg til alle festlighederne for straks efter at smutte til Venedig.

35 % mener ikke at der var tale om en ydmygelse, mens 27 % svarer "ved ikke".

Tirsdag stjal prins Henrik endnu en gang overskrifterne, da Kongehuset meddelte, at han opgiver tilværelsen som vinbonde og stopper salg og produktion af vin fra Château de Cayx.

Det er besluttet at bortforpagte salg og produktion af vinen til det franske firma Vinovalie, men vinen fra Château de Cayx vil fortsat bære prinsgemalens navn, lyder det i en pressemeddelelse fra Kongehuset.

SE og HØR bringer neden for et lille galleri med fotos fra prins Henriks pludselige Venedig-rejse:

Sponsoreret indhold