Dronningens sejlende travle sommer: Indhenter det forsømte

Sidste år måtte dronning Margrethe tilbringe sommermånederne på sine danske slotte i stedet for at besøge afkroge af kongeriget, som hun plejer.

Men i år pakker den 81-årige regent kufferterne og sætter sig til rette i kongeskibet Dannebrog for at gennemføre en del af det sommertogt, som hun ikke nåede sidste år.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Efter 80 år på havet måtte dronning Margrethe sidste år indse, at hun blev nødt til at blive på land på grund af coronasituationen.
I år indhenter hun så nogle af de forsømte aftaler, som blev rykket i 2020. (Foto: Martin Høien)

Samtidig er der lagt nye planer i kalenderen. Og det er altså ikke bare en smuttur – sømandsdatteren sætter nemlig kursen mod både Færøerne og Grønland i juli og august for at se til livet i alle afkroge af rigsfællesskabet, nu hvor coronasituationen tillader det igen.

Tager familien med

Før de oversøiske besøg går turen til Sønderjylland, hvor sidste års fejring af 100-året for genforeningen blev udsat fra sidste år.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Efter sin konfirmation bliver prins Christian, 15, sat på arbejde. Han skal med sin far og sin farmor til Sønderjylland for at fejre, at det sidste år var 100 år siden, at landsdelen vendte tilbage i kongerigets hænder. (Foto: Hanne Juul)

Her bliver Margrethe langtfra alene. Med sig har hun både kronprins Frederik og prins Christian.

Hoffet skriver i en pressemeddelelse, at det bliver “inspireret af det arrangement, som fandt sted i 1920” – altså dengang hvor kong Christian 10. red over den gamle grænse på ryggen af en hvid hest.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Der er som regel fest og glade dage, når Margrethe turnerer rundt i kongerigets ydre afkroge. (Foto: Hanne Juul)

Også Sønderjylland-rejsen kommer til at foregå om bord på kongeskibet, og forhåbentlig er dronningen ikke blevet søsyg efter denne tur og sejladserne til Grønland og Færøerne. For sidst i august hæver hun anker igen.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Det er fem år siden, at dronningen sidst indtog de færøske fjelde. (Foto: Hanne Juul)

Lange dage

Denne gang er det den jyske vestkyst, der får kongeligt besøg. Thisted, Esbjerg og Fanø er destinationerne.

Artiklen fortsætter under billedet ...

I 2015 var regenten i Grønland sammen med prins Henrik – det blev prinsens sidste besøg i det land, han hurtigt lærte at elske i sin danske tilværelse. (Foto: Hanne Juul)

Også her er der tale om efterslæb fra sidste års program.

Som altid vil dronningen besøge virksomheder og kulturinstitutioner i de kommuner, hvor hun lægger til kaj.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Kongeskibet er klar til at tilbagelægge mange sømil denne sommer. (Foto: Thomas Laursen)

Normalt inviterer hun så byens spidser til middag på Dannebrog om aftenen.

Med andre ord venter der mange rejsedage og lange arbejdsdage, når Margrethe står til søs denne sommer.

Læs meget mere om de kongelige i denne uges SE og HØR, der er på gaden nu.

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close