Kongelige28. februar 2018

Prins Nikolai afslører: Jeg vil ikke forfølge en modelkarriere

Jobbet som model kommer ikke til at blive en levevej for prins Nikolai, fortæller han i nyt interview
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/prins-nikolai-2102018.jpg
 Foto: All Over Press

Prins Nikolai har været på alles læber, siden det kom frem, at han er sprunget ud som topmodel.

Men jobbet som model er ikke et, han har tænkt sig at have hele livet.

Det fortæller han i et mail-interview med Tæt På.

- Jeg ønsker ikke som sådan at forfølge en karriere som model, men snarere at se det som et job, der skal hjælpe mig på vej, mens jeg er under uddannelse, skriver Nikolai i sit mailsvar til Tæt På.

Prins Nikolai fortæller også i interviewet, at han har fået catwalk-træning af Scoop Models, og så er det meget anderledes, at være i fokus som model, end når han er i fokus som dansk prins.

Man må i den grad sige, at prins Nikolai fik kickstartet sin modelkarriere, da han tidligere på måneden var på podiet for det britiske modehus Burberry under deres modeshow i London.

Snart vil han også kunne ses som model for det danske mærke Won Hundred.

Artiklen fortsætter efter billedet

Forældrene er stolte

Når prins Nikolai nu skal til at skyde modeserier og gå på catwalks, har han god opbakning med hjemmefra.

Både faderen prins Joachim og grevinde Alexandra er nemlig meget begejstrede for Nikolais modeljob.

- Det er sket med 100 procent opbakning fra grevinde Alexandra og prins Joachim, og begge forældre er frygtelig stolte, sagde grevinde Alexandras privatsekretær til SE og HØR, da det kom frem, at Nikolai havde fået job som model.

Ifølge modeeksperter, så kan prins Nikolai have scoret godt på sin tjans for Burberry. - Jeg vil skyde på, at han får 50.000-100.000 kroner for sådan et job, men det kan også være mere. Det er virkelig godt tænkt af Burberry, for de ved, at historien kommer ud i medierne. Det er rigtig meget omtale, uden at de griber i lommen, siger Frederik Lentz Andersen, der er moderedaktør hos Euroman, til euroman.dk. Se flere billeder af prins Nikolai i galleriet herunder

Prins Nikolais 18 års fødselsdag

Sponsoreret indhold