Kongelige 10. marts 2020

Alexandras fremtid uvis: Hvad skal jeg lave

Om blot fire måneder stopper danskernes pengestrøm til grevinde Alexandra. Selv er hun i tvivl om, hvad fremtiden skal bringe.
(Foto: Hanne Juul)

Alexandra er single. Det første barn er fløjet fra reden, det næste bliver 18 år om lidt. De fleste protektioner er afviklet, og snart ryger apanagen. Det store spørgsmål for grevinden er i virkeligheden, hvordan fremtiden skal se ud.

Intet ligger fast.

Nu fortæller hun ærligt til SE og HØR, at der ikke er en plan, når prins Felix til sommer fylder 18 år, og det er slut med at få de 2,6 millioner kroner i apanage, hun blev tildelt efter skilsmissen fra prins Joachim i 2004. Tiden, hun går i møde, er dermed uvis. Grevinden er 55 år og skal begynde på et helt nyt kapitel af sit farverige liv.

Artiklen fortsætter under billedet ...

(Foto: Birger Storm)

Hendes guld, hendes drenge, Felix, 17, og Nikolai, 20, er begge snart voksne. Et nyt kapitel kan begynde. (Foto: Birger Storm)

I 2018 skrev hun bogen "Mit lykkelige land", som også blev til en succesfuld foredragsturne, og samme år kastede hun sig ud i en kort musikalsk karriere, da hun indspillede velgørenhedssangen "Wash Me Away."

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Humor og foredrag

SE og HØR mødte forleden Alex til et varmt og åbenhjertigt interview på hotel D'Angleterre i København.

Til sommer stopper apanagen. Hvad er dine planer? Kan du løfte sløret for nye projekter?

– Ikke endnu. Der er nogle ting i støbeskeen. Men jeg er ikke bleg for at sige, at jeg rigtig godt kunne lide at holde de foredrag, jeg havde sidste år. Så muligvis noget i den retning. Og andre ting, for foredrag har jo et kort liv. Det skal ikke være permanent, men måske noget i den retning.

Artiklen fortsætter under billedet ...

(Foto: Hanne Juul)

Grevinden har været glad for at holde foredrag. Nu spørger hun SE og HØRs journalist til råds om fremtidige foredragsemner. (Foto: Hanne Juul)

 Hvad kunne det være for nogle andre ting?

– Nogle virksomheder. Mit arbejde med min bestyrelsespost bliver også større og større. Det er meget interessant. Men må jeg spørge jer om, hvad I kunne tænke jer, jeg skulle holde foredrag om?

Jeg vil rigtig gerne høre mere om din tid i kongehuset. Du har jo en helt unik indsigt, som de færreste danskere har. Vi vil jo gerne lære dig bedre at kende. Det fungerede rigtig godt i dine foredrag. Og man så jo også den sjove side af dig.

– Ja. Det er vigtigt for mig, at der skal være humor i det, sagde Alexandra.

Hjalp Nikolaj

Grevinden har siden 2004 været skilt fra prins Joachim, og hendes to børn, Nikolai, 20, og Felix, 17, har altid fyldt enormt meget i hendes liv.

Artiklen fortsætter under billedet ...

(Foto: Hanne Juul)

Alexandra har stadig et meget nært forhold til prins Joachim, 50. (Foto: Hanne Juul)

Nikolai er for alvor fløjet fra reden. I december kunne SE og HØR afsløre, at prinsen har købt en lejlighed til 4,1 millioner kroner i kvarteret omkring Nørreport Station. Nu fortæller Alex, at hun hjalp sønnike.

– Det var ham og mig, der kiggede på den, før han købte den. Jeg hjælper ham kun, når han spørger. Man skal passe på, at man ikke tager over. Jeg har jo et super forhold til mine børn, så han spørger gerne. Jeg har hjulpet ham lidt med opbevaring. For der er en kvinde måske lidt bedre til at vide, hvor meget opbevaring man har brug for, siger Alexandra.

Der er lige nu ikke en mand i grevindens liv, efter hun i foråret 2019 brød med sin kæreste, den tidligere politimand Tony Lindkold. I 2015 blev hun skilt fra sin daværende mand, Martin Jørgensen. Siden er det kommet frem, at Martin fuppede Alexandra under ægteskabet, og at han havde en affære med Eva Harlou.

Se interviewet med grevinde Alexandra her:

Sponsoreret indhold