Kongelige1. marts 2020

Skrøbelige jernmand: Kronprins Fumlerik

Det er hårdt at være tronfølger, hvis ellers man går ud fra den 51-årige højheds sygejournal.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/frederik_3.jpg
 (Foto: Claus Poulsen)

Vinterferien har som regel stået i skisportens tegn i Verbier for kronprinsfamilien, og uge syv blev ingen undtagelse i år.

Men for kronprins Frederik endte det med en tur hjem til Danmark for at få opereret sin venstre skulder efter et styrt på pisterne.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/frederik_1_0.jpg
 (Foto: Claus Poulsen)

Det er ikke første gang, at kronprins Frederik, 51, er kommet til skade i schweiziske Verbier.
I 2009 brækkede han anklen under en bobslædetur med børnene, og måtte også dengang lade sig operere på Rigshospitalet og efterfølgende humpe rundt på gips i seks uger.(Foto: Claus Poulsen)

Kronprinsen er efterhånden blevet fast gæst på Rigshospitalet de seneste år. Uheld på uheld har ramt den aktive far til fire.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/frederik_4_0.jpg
 (Foto: Hanne Juul)

Mens resten af København løb, måtte kronprinsen sidste år cykle 10 kilometer-ruten til Royal Run i København.
Hans skadede ryg kunne ikke tåle løbeturen. (Foto: Hanne Juul)

Samme år som han fyldte 50, måtte Frederik lægge sig under kniven på grund af en diskusprolaps – og sidste år gentog skaden sig.

I mellemtiden havde han meldt sig til et cykelløb, som den tidligere frømand måtte melde afbud til med stærke smerter i et knæ.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/frederik_5_0.jpg
 (Foto: Martin Høien)

– Skat, du står stadig ret skarpt i lycra. Dog har jeg det lidt svært, når det gælder kombinationen lycra, hjelm og rulleski, sagde kronprinsesse Mary, 48, i sin tale til manden på hans 50-års fødselsdag.
Men Frederiks aktive livsstil har også givet ham nogle skader gennem tiden, så hjelmen er nok ikke en dårlig ting at have på. (Foto: Martin Høien)

Drillet af mor

I 2016 kunne det være gået helt galt for sportsprinsen.

Han morede sig på en trampolin under et privat arrangement, men faldt under morskaben og pådrog sig en fraktur på halsrygsøjlen.

Frederik slap gudskelov fra ulykken uden at blive invalideret og kunne nøjes med at bære en halskrave de følgende måneder.

Den dengang 48-årige tronfølger måtte efterfølgende høre sin mor more sig over hans eskapader, efter at den værste forskrækkelse havde lagt sig.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/frederik_3_1.jpg
 (Foto: Hanne Juul)

Så elegant kan man dække en halskrave, som "Fumlerik" måtte gå med efter en trampolinulykke, som kostede et brud på halsen. (Foto: Hanne Juul)

– Kronprinsen skulle jo også have været her i dag, men han kan desværre ikke være til stede. Han ærgrer sig blå og gul og grøn. Og rød og hvid vel også.

– Når man hopper i trampolin, når man er fyldt næsten 50, så er det måske ikke så mærkeligt, at det går galt.

Men han har det godt, men han må bare ikke lege med her, sagde dronning Margrethe ved et møde med danske OL-sportsudøvere.

Lige børn leger bedst

Hvis nogen har forsøgt at holde kroppen toptunet, er det ellers Frederik, der gennemgik en af de hårdeste fysiske uddannelser i Forsvaret og har gennemført flere ironman-løb i imponerende tider.

I 2012 forklarede han sin motivation for bladet Aktiv Træning.

– Efter at jeg har fået børn, er en af "gulerødderne" for mig, at jeg ønsker at være frisk, også når de bliver teenagere.

– Jeg vil kunne opleve noget sammen med mine børn frem for at være en gammel far, som ikke orker noget og siger: "Kan I ikke selv løbe ud at lege?" fortalte han.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/frederik_2_1.jpg
 (Foto: Martin Høien)

Frederik gør, hvad han kan for ikke at være en gammelfar – han vil være aktiv sammen med ungerne Josephine, ni, Vincent, ni, Isabella, 12, og Christian, 14.
Men et par gange er det altså gået for vildt for sig på bakkerne i Verbier, hvor de bor for tiden – senest med en skadet skulder som resultat. (Foto: Martin Høien)

Nu er børnene i alderen ni til 14 år, og for en stund må kronprinsen altså pege på sin skadede skulder og sende dem ud i den schweiziske sne uden selv at kunne deltage i løjerne.

Læs meget mere om de kongelige i denne uges SE og HØR, der er på gaden nu.

Sponsoreret indhold