Kongelige 21. februar 2021

Alexandra: Nyt eventyr

Grevinden kaster sig ud i et nyt eventyr
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Alexandras eventyr i erhvervslivet fortsætter. Nu melder grevinden sig på banen som investor i internetvirksomhed med rødder i Hongkong.

Det er firmaet WikiFactory, Alexandra har investeret i. Det bekræfter grevindens presserådgiver, Helle von Wildenrath Løvgreen, over for SE og HØR.

Artiklen fortsætter under billedet ...

(Foto: Hanne Juul)

Alexandra, 56, har investeret penge i Hongkong-firmaet, WikiFactory. (Foto: Hanne Juul)

– Alexandra kan godt lide firmaets meget sociale profil. Og så kan hun trække på sin erfaring fra Hongkong, siger hun.

Og netop det kinesiske selvstyre spiller en central rolle i WikiFactory. Det er her, firmaet er født, men for nylig flyttede det til København. Den politiske splittelse mellem Kina og USA kunne mærkes i Hongkong, og derfor var Danmark en bedre base for firmaet, der er en onlineplatform for kollaborativ produktudvikling på tværs af landegrænser.

Masser af erfaring

Det er bestemt ikke første gang, Alexandra kaster sig over noget nyt. I 2020 frasagde hun sig apanagen og vendte tilbage til erhvervslivet med et brag.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Foto: Søren Lamberth

I maj 2020 begyndte grevinden som Director of Client Programmes hos Bang & Olufsen. (Foto: Søren Lamberth)

I maj kunne SE og HØR afsløre, at hun var blevet Director of Client Programmes for den danske elektronikgigant Bang & Olufsen. Og nytårsaften 2020 afslørede grevinden, at hun var indtrådt i medicinalvirksomheden Unumeds bestyrelse. Firmaet laver IT-systemer til hospitaler i lande som Kenya, Indonesien, Thailand, Ukraine og Danmark. Siden 2007 har Alex også siddet i bestyrelsen i den schweiziske medicinalgigant Ferring Pharmaceuticals.

Inden Alexandra blev prinsesse af Danmark i 1995, havde hun en flot karriere i det daværende britiske Hongkong. Her nåede hun både at være vicedirektør og havde en lang handelsuddannelse bag sig med stort internationalt fokus. Grevinden studerede i Wien, Tokyo og London.

Sponsoreret indhold