Kendte16. september 2020

Vildt klip: Kanye West tisser på sin Grammy-statuette

Den excentriske ordsmed vækker igen opsigt på Twitter
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Kanye West er efterhånden berømt - og ikke mindst berygtet - for sine vilde Twitter-rants.

Og hans seneste tirade er ikke ord, men billeder - meget levende billeder.

I et otte sekunder langt klip viser den 43-årige rapper, at han tisser på en Grammy-statuette, som han har lagt ned i toiletkummen - man kan lige ane et par sort/hvide Yeezy-sneakers, som han selv har designet, under strålen.

Artiklen fortsætter under tweetet

- Stol på mig... JEG VIL IKKE STOPPE, har han skrevet til sit tweet, der bogstaveligt talt tager pis på hans knap 31 mio. følgere.

Det er ikke fordi, faderen til fire kan undvære en statuette til toiletkummen. West har nemlig vundet intet mindre end 21 Grammy-statuetter gennem sin imponerende karriere som rapper.

Det bizarre tisse-stunt kommer efter en lang række tweets, hvor han langer ud efter pladeselskabet Universal, som han hævder holder ham bundet med intet mindre end 10 kontrakter.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega686731_001.jpg
 Foto: MEGA

Kanye Wests hustru Kim Kardashian har tidligere været ude at fortælle, at hendes mand kæmper med en bipolar lidelse. Foto: MEGA

Derefter har han på Twitter vist uddrag af de mange kontrakter.

- Jeg tilgiver alle fra musikindustrien, som er involveret med moderne tids slaveri. Det er kun Herren, som kan tage hævn, skriver han kryptisk på Twitter.

Sponsoreret indhold