Kendte15. september 2020

Kanye West amok igen: - Jeg vil have en offentlig undskyldning

Denne gang er det dog ikke hustruen, Kim Kardashian, der står for skud
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Den 43-årige rapper Kanye West bruger endnu en gang sin Twitter-profil til sine vilde udbrud.

Men denne gang er det dog ikke den 39-årige hustru og ”Keeping Up With the Kardashians”-stjerne, Kim Kardashian, der skal stå på mål for udbasuneringerne.

I stedet er det musikindustrien, der står for skud, når Kanye hævder, at artisterne er ”slaver” for deres pladeselskaber.

Artiklen fortætter under tweetet …

Striben af tweets kommer i bedste Kanye-stil. Nogle af dem har rapperen dog senere valgt at slette.

Men internettet glemmer som bekendt aldrig, og den garvede ordsmed lagde ellers hårdt ud:

- Jeg udgiver ikke mere musik, før jeg er færdig med at have kontrakt med Sony og Universal, tweetede han blandt andet.

- I Jesu navn.

Det skriver Hollywood Life.

Det er ikke mange uger siden, at fans af den populære rapper måtte vente forgæves efter et ellers annonceret, nyt album.

I stedet måtte de kigge i en helt anden retning genremæssigt, da sangerinden Taylor Swift, 30, smed et overraskelsesalbum på gaden netop den dag, hvor Kanye ellers havde planlagt at gøre det samme.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega543553_005_0.jpg
 Foto: MEGA

Foto: MEGA

Midt i striben af tweets beder Kanye West om en undskyldning fra to rapperkollegaer og referer herefter til en sort slave, der tilbage i 1831 stod i spidsen for et slaveoprør i Southampton County, Virginia:

- Jeg vil have en offentlig undskyldning fra J Cole og Drake til at begynde med ... Jeg er Nat Turner … Jeg kæmper for os.

Dog er det usikkert, hvorfor netop J Cole og Drake, ifølge Kanye West, bør undskylde.

Tilbage i juli måned kunne rap-elskende fans se deres store idol bryde fuldstændig sammen. Først til et vælgermøde i delstaten South Carolina, hvor han grædende fortalte, at han og hustruen Kim Kardashian til en begyndelse overvejede en abort af datteren North.

Og senere på Twitter, hvor han hævdede, at han ville skilles fra Kim Kardashian, og hvor blandt andre svigermoren Kris Jenner fik en tur, da han gav hende øgenavnet Kris Jong-Un. Naturligvis med reference til Nordkoreas øverste leder Kim Jong-Un.

Sponsoreret indhold