Kendte6. oktober 2021

Ulfs nye liv: Annette holder mig ung

Pilgaards nye kæreste får ham til at smile – og hun har været en stor støtte for ham i en svær tid
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/ulf_7.jpg
 (Foto: Lars H. Laursen)

Hans hår er stadig brunt og glansfuldt, og det er ikke farvet. Han bobler af liv, og hans latter smitter.

Årene har været nådige ved 80-årige Ulf Pilgaard, fordi han har passet godt på sig selv.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/ulf_5_1.jpg
 (Foto: Mikael Rieck)

Annette Bavnhøj, 56, har fuldstændig vundet Ulfs hjerte – og de to er glade for at rejse sammen.
– Vi nåede til Tenerife lige inden coronaen, og vi vil meget gerne ud at rejse igen, fortæller han. (Foto: Mikael Rieck)

Og så er hans nye kærlighed, den 56-årige sygeplejerske Annette Bavnhøj, en klar årsag til, at han har lys i øjnene.

– Annette er med til at holde mig ung. Det er klart. Hun er jo i sin bedste alder, og jeg kan godt huske, hvordan det var at være i 50’ erne.

Det er jeg jo ikke mere, men der er hun meget sød til, at det fungerer alligevel, siger Ulf, da SE og HØR møder ham i hans hjemby Hellerup.

Flytter gerne sammen

Annette og Ulf pendler frem og tilbage, når de skal ses, for hun bor i Aarhus, mens han har sit hus nord for København.

– Det er tanken, at vi skal flytte sammen. Der er nogle praktiske ting, vi skal have fundet ud af, fortæller Pilgaard, som for tiden går og tænker over, om han skal sælge villaen.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/ulf_3_1.jpg
 (Foto: Lars H. Laursen)

– Hvordan holder du dig så godt?
– Jeg gør ikke en skid. Jo, jeg sørger for at være ren og pæn – og jeg smører salve på huden. Der er mange mennesker, der tror, jeg farver mit hår. Det gør jeg altså ikke, smiler Ulf. (Foto: Lars H. Laursen)

– Det er et stort hus på 375 kvadratmeter, og jeg er jo alene om det. Selvfølgelig har jeg hjælp til at gøre rent, men det er meget med så stort et hus.

Der er også et økonomisk spørgsmål i det, om jeg skal sælge eller ej, fortæller han.

Ulf og hans nu afdøde hustru Gitte købte huset for cirka 40 år siden. Gitte gik bort i 2016, og Ulf bor nu alene i villaen.

– Der er mange minder i huset og nærmest endnu flere ting. Der er ikke den væg, hvor der ikke er et maleri, fortæller han.

Annette ved Ulfs side

De seneste år har givet Ulf nogle hårde slag.

Han har mistet både sin hustru, sin gode ven Ole Michelsen, sin lillebror Sune og ikke mindst sin søn Mikkel, som kun blev 48 år.

Mikkel døde i april i år – af et mavesår og et livslangt misbrug.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/ulf_4_0.jpg
 (Foto: Lars H. Laursen)

Ulf med sønnerne Christian og Mikkel (t.h.).
Mikkel gik bort i april i år, pga. mavesår efter at have levet med et misbrug i mange år. (Foto: Lars H. Laursen)

– Selv om han havde et hårdt liv, havde jeg ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, at han skulle dø af det.

Han havde ikke noget godt liv. Han var for syg. Han havde skizofreni, og han drak for meget, fortæller Ulf.

– Da jeg fik det at vide, var jeg fuldstændig ude af den. Det var nat, og politiet stod pludselig ude foran min dør, og sagde, at Mikkel var død.

Da ringede jeg til Annette, og sagde, at hun blev nødt til at komme herover. Og det gjorde hun. Det betyder meget, at jeg har hende, siger Ulf med et alvorligt blik.

Lever med sorgen

Det ubærlige at miste sit barn må Ulf leve med resten af sit liv.

– Man kommer videre sammen med sorgen. Det, man har, må man støtte sig til, og man må jo videre.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/ulf_2_1.jpg
 (Foto: Lars H. Laursen)

Svært på scenen
Gennem årene har Ulf haft svært ved at acceptere, at han ikke kunne hjælpe sin søn Mikkel, som led af skizofreni.
– Det er forfærdeligt, når man ikke kan gøre noget som forælder. Og man svinger op og ned. Nogle gange virkede det, som om han havde det bedre og var ovenpå, men så bang, så faldt han langt ned igen. Der var ingen stabilitet i hans liv.
– Det var svært at stille mig op på scenen efter hans død. Men det har været svært mange gange gennem årene.
Jeg har nærmest været skizofren selv, når jeg har været bange for, at han skulle tage sit eget liv. Det er ikke sjovt at stå på scenen og have sådan en frygt, fortæller han.
Samtidig understreger Ulf, at Mikkel ikke tog sit liv. (Foto: Lars H. Laursen)

Jeg er lykkelig for, at jeg har en søn mere, som er fuldstændig sund og rask, og som er en stor hjælp at have.

Og mine børnebørn. Alt det må man klynge sig til. Men også til en pige som Annette.

Sponsoreret indhold