Kendte 9. september 2021

Slut for Merete Mærkedahl: Ude af Cirkusrevyen

Meldingen lød tidligere, at den tidligere ”Vild med dans”-vinder blot var sygemeldt for en kort stund
Foto: Jesper Sunesen

Den 39-årige ”Badehotellet”-skuespillerinde Merete Mærkedahl kæmper i øjeblikket privat. Det betyder derfor, at det nu er endegyldigt slut for hende i dette års sæson af Cirkusrevyen.

Det fortæller Cirkusrevyens direktør, Torben Pedersen til B.T.

- Vi er meget kede af, at Merete Mærkedahl har måtte trække sig fra Cirkusrevyen 2021 af personlige årsager, lyder det fra direktøren.

Det var kun så sent som i sidste uge, at meldingen i første omgang lød, at den tidligere ”Vild med dans”-vinder var sygemeldt på ubestemt tid – men at hun dog ville vende tilbage til showet.

Dette er nu ikke længere tilfældet.

Artiklen fortsætter under billedet

(Foto: Mikael Rieck)

Merete Mærkedahl med de andre fra cirkusrevyen. Foto: Mikael Rieck

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

I stedet vil skuespillerinderne Ditte Hansen og Pernille Schrøder, der begge før har prøvet kræfter med at stå på Cirkusrevyens scene, træde ind i stedet og hjælpe de resterende med at færdiggøre sæsonen, fortæller direktøren videre.

Dette års sæson ville ellers være den første for den garvede tv-stjerne.

Sponsoreret indhold