Gisp! Tysk model opdagede IKKE hvad der lurede lige bag hende

(Foto: All Over)

Der går formentlig et par dage, før at den tyske skuespillerinde og model Sime Gutsche hopper ubekymret i havet igen.

For som du kan se på det skræmmende foto, var den lyshårede skønhed ganske tæt på at komme i nærkontakt med ét af havets mest frygtede fisk: Hajen.

Den 34-årige model og skuespillerinde nød en dag på Cocoa Beach i Cape Canaveral i Florida, da hun besluttede sig for at tage en dukkert i vandet – men hun opdagede altså ikke, at en stor haj lurede blot fem meter bag hende.

Det var først bagefter – da hun så billedet – at hun opdagede, hvor tæt hun havde været på hovedpersonen i ”Dødens Gab”.

- Der var ingen i vandet, der var heller ikke mange mennesker i nærheden. Jeg syntes, at tomheden var smuk, fortæller Simone ifølge Daily Mail til det tyske medie Bild.

Hun tilføjer, at hun ikke blev bekymret, da flere strandgæsterne løb ned mod vandkanten med hænderne i vejret.

Jep, der svømmer en ret så stor haj bag hende! Foto: All Over

- Et par stykker vinkede til mig i ren begejstring. I ren og skær venlighed vinkede jeg tilbage, tilføjer Simone til det tyske medie.

Det gik dog langsomt op for hende, at de febrilske strandgæster måske forsøgte at gøre hende opmærksom på noget, og Simone valgte derfor at forlade vandet for at finde ud af, hvad alt hysteriet skyldtes.

Og det var altså her, at hun fik at vide, at hun havde været ganske tæt på et ubehageligt møde med havets mest frygtede indbygger.

- Folkene på stranden fortalte mig, at jeg der var en haj bare fem meter bag mig. Jeg blev så skrækslagen, at jeg ikke gik i vandet i dagevis!

Og det forstår vi godt!

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close