Kendte 20. juni

Trods brud: Gigi Hadid deler sjældent billede af datteren og hylder Zayn Malik

Den 27-årige model giver kun ganske sjældent et indblik i livet som mor til datteren, Khai, som hun har sammen med sangeren Zayn Malik
Gigi Hadid og Zayn Malik

Gigi Hadid valgte i weekenden at hylde ekskæresten og faren til hendes datter, Zayn Malik.

Foto: MEGA

Efter en ganske turbulent start på forholdet mellem supermodellen Gigi Hadid og den tidligere One Direction-sanger Zayn Malik, så lod alt til at være fryd og gammen, da de i 2020 kunne afsløre, de ventede en lille en.

I forbindelse med modellens 25-års fødselsdag delte parret de glædelige nyheder, og i september samme år blev de forældre til datteren Khai.

Men kun et år senere smuldrede lykken mellem parret, der pludseligt gik fra hinanden, efter Hadids mor, Yolanda, offentligt kom med anklager om, hvordan Malik skulle have været voldelig overfor hende.

Artiklen fortsætter under billedet

Spændingerne mellem Zayn Malik og Yolanda eskalerede, efter et særligt billede blev delt i januar 2021.

Men trods bruddet mellem parret, så gør de stadig en stor dyd af at være fælles om datteren, og derfor ønskede Hadid også sin datters far god fars dag i weekenden med et ganske sjældent billede.

Artiklen fortsætter under billedet

Gigi Hadid og Zayn Malik

Gigi Hadid kunne dele dette billede af datteren, Khai sammen med Zayn Malik i forbindelse med fars dag i weekenden.

Foto: Instagram

Billedet delte modellen søndag på sin story, hvor hun først ønskede sin egen far tillykke med fars dag, hvorefter hun ganske kort kunne skrive “ditto” til Zayn Malik.

Derfor gik det galt

Bruddet mellem sangeren og Hadid kom som en overraskelse for de fleste, og chokket var større, da det stod klart, Malik skulle have været voldelig.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Siden stod det klart, at det hele blev udløst af et særligt foto, som Yolanda havde delt, hvor man kunne se Khais ansigt reflekteret i et spejl.

Parret har nemlig under hele hendes levetid været yderst forsigtige med, hvad de har delt af datteren.

– I januar delte Yolanda ved en fejl et billede af Khai, hvor du kunne se hendes ansigt, og Zayn blev rasende – han er så beskyttende overfor sin datters privatliv, så han var rasende. Yolanda slettede straks billedet, men stemningen var dårlig, kunne en insider forklare om opgøret.

Artiklen fortsætter under billedet

Foto: MEGA

Zayn selv kunne desuden efterfølgende komme med sin forklaring af, hvad der var sket, og han benægtede at skulle have været voldelig overfor hende.

– Jeg benægter på det kraftigste nogensinde at have slået Yolanda Hadid, og for min datters skyld, ønsker jeg ikke at give yderligere kommentarer, og jeg håber, at Yolanda vil genoverveje sine falske anklager og i stedet forsøge at løse vores udfordringer i familien, lød det blandt andet fra ham.

Trods et turbulent efterår, så lyder det fra flere kilder, at Malik og Hadid i dag kommer godt ud af det med hinanden.

Sponsoreret indhold