Kendte27. januar 2021

Thaila Pitzner om Dubai-kritik: - Det er noget værre pis

Der kan være helt reelle årsager til, at man ikke poster hvad som helst på sine sociale medier – også Dubai-ture kan man have en god grund til at holde hemmelige, mener den unge blonde diamantdatter Thalia
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20180323_pg_diamant_familien_0113.jpg
 Foto: Peter Grosen

Det meste af ”Diamantfamilien” har befundet sig i midten af lidt af en ørkenstorm i løbet af de seneste dage.

Men meget af den kradse kritik er dog slet ikke fair, mener den 27-årige Pitzner-datter Thalia, der selv har været en tur forbi palmer og pools i millionbyen Dubai.

Det fortæller hun over en telefonforbindelse til podcasten ”Helt væk med Hemmingsen”.

Egentlig skulle snakken handle om alt muligt andet end lige coronarejser.

Blandt andet om Thalias nye beskæftigelse som studerende på kemi B.

Men efter søster Elvira er blevet skældt huden fuld over sin anden rejse til ørkenstaten på bare én måned, samt det medfølgende røgslør, der skulle få følgerne til at tro, at hun befandt sig i Hornbæk, har Thalia også et par kommentarer at knytte.

- Det er altså noget værre pis. For ja, vi er blevet anbefalet, man ikke skal rejse ud, men det er ikke blevet forbudt. Hvis det var så alvorligt, hvorfor så ikke forbyde os at gøre det, siger hun til de to værter og deres gæst, som tirsdag eftermiddag var ”X Factor”-dommer og DJ Martin Jensen.

I god mening

Gennem de seneste uger har danske influencere, sportsfolk og politikere fået på puklen over at rejse til en eksotisk – og endda ret coronaramt –feriedestination, mens resten af landet hjemmeunderviser, selvisolerer sig og følger stramme restriktioner på trods af massiv coronatræthed.

Artiklen fortsætter under billedet:

https://imgix.seoghoer.dk/20180323_pg_diamant_familien_0095_1.jpg
 Foto: Peter Grosen

Folk har ikke så meget andet i gå op i end corona for tiden, og derfor skal man passe på med, hvad man siger, mener Thalia. (Foto: Peter Grosen)

Thalia fortæller, at man må gå ud fra, at folk har deres gode grunde til at rejse midt i en pandemi.

Og at man ikke behøver lægge så meget i, at nogle af dem har forsøgt at dække over rejserne på de sociale medier.

- Dem, der har været afsted uden at sige, de har været afsted – som influencer for eksempel – har nok gjort det i en god mening i og med, man har et ansvar som influencer og måske ikke vil påvirke andre til at tage afsted. Medmindre det er nødvendigt, siger hun, og fortsætter:

- Og hvis man har været afsted, har der nok været en god årsag til det.

Hvorfor dække over sin rejse?

Men hvorfor så løgnen om sommerhuset i Hornbæk og te med veninderne, som vi har kunne se på søsteren Elvira Pitzners stories, mens hun helt simultant stod til fester på yachts og havde gang i farverige drinks?

Ifølge Thalia kan det være for at skåne følgerne, som man jo i kraft af sit fag kan komme til at ”influere”:

- Jeg kunne forestille mig, at tanken har været, at det ikke har været det smarteste at gå ud og reklamere med, at man går imod anbefalingerne, fordi folk har en mening om tingene herhjemme, fortæller hun, før hun tilføjer:

- Og vi må også se i øjnene, at der ikke sker så meget spændende lige nu end corona. Så jeg kunne forestille mig, at man også har holdt det for sig selv for ikke at blive et samtale emne.

Især det sidste gik lidt skævt for Elvira, der efter en masse spekulationer måtte stå frem og indrømme sin Dubai-løgn for derefter at forklare sine ærinder i emiraterne.

Faktisk havde det for hendes over 200.000 følgere tilsyneladende aldrig hidtil været så interessant at regne ud, præcis hvor hun var henne.

https://imgix.seoghoer.dk/20200718_mr_tisvildeleje_10.jpg
 Foto: Mikael Rieck

Ifølge TV2 er alle optagelser til den kommende sæson af "Diamantfamilien" allerede i kassen. (Foto: Mikael Rieck)

”Ville ønske jeg kunne breake denne nyhed med et mere positivt afsæt. Men når nu heksejagten er i fuld gang, kan jeg lige så godt breake den nu. Flytningen til Dubai er omsider en realitet. De af jer, der følger mig tæt ved, at det er noget, jeg har været i proces med længe. Så det handler ikke om, at jeg er på ferie i Dubai og ingen respekt har for den pandemi vi oplever, eller at jeg prøver at lyve for nogen,” skrev diamantdatteren i sin story.

Hus og to hunde

Thalia bekræfter overfor vært Anders Hemmingsen, at hendes søster er flyttet til Dubai.

- Altså hun har jo stadig et hus herhjemme og sine to hunde. Men hun var ligesom også dernede for at se lejligheden, og få det hele bekræftet. Det er jo meget rart lige at have været dernede og se tingene, før man træffer den endelige beslutning, fortæller søsteren.

Ifølge Thalias egen Instagram fløj hun selv hjem fra Dubai den 6. januar.

Sponsoreret indhold