Kendte24. september 2019

Statsministerens nærmeste brød loven: Snød Skat

Martin Rossen blæste på lovgivningen, da han hævede penge i sit anpartsselskab uden at afregne med Skat
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/martin_rossen.jpg
 (Foto: Ritzau Scanpix)

Martin Rossen er som statsminister Mette Frederiksens højtlønnede toprådgiver med til at påvirke love, rammer og regler, som danskerne skal leve under, selv om han ikke selv har respekteret dansk lovgivning.

Den påstand bekræftes, hvis man dykker ned i den 44-årige akademiker og singlefars fortid.

Mette Frederiksens nære ven var fra 2008 til 2012 direktør for og eneejer af anpartsselskabet M. ROSSEN HOLDING, hvis formål var at eje værdipapirer og være holdingselskab for andre selskaber.

I regnskabet for 2011 gør Martin Rossens statsautoriserede revisor opmærksom på, at han har brudt loven:

– ... i forbindelse med udarbejdelse af årsrapporten har vi konstateret et ulovligt mellemværende med hovedanpartshaver.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/martin_rossen_4.jpg
 (Foto: Erhvervsstyrelsen)

I regnskabet for Rossens firma gør den statsautoriserede revisor opmærksom på det ulovlige lån. (Foto: Erhvervsstyrelsen)

Martin Rossen Forsømte at betale skat

På almindeligt dansk betyder det, at Martin Rossen har lånt penge af sit anpartsselskab M. ROSSEN HOLDING.

Det må man ikke.

Hvis en ejer af et anpartsselskab ønsker at hæve penge i selskabet, så skal det ske som løn eller udbytte, og det betyder, at der skal betales skat af beløbet – hvilket Martin Rossen har forsømt.

Forbuddet mod aktionær- og anpartshaverlån er vedtaget af Folketinget for at forhindre skattesnyd og selskabstømning.

Hvis myndighederne opdager, at en virksomhedsejer har optaget et ulovligt anpartshaverlån, kan det medføre udstedelse af en bøde – og i særligt grove tilfælde fængselsstraf.

Kronprinsens gode ven, erhvervsmanden Peter Warnøe, valgte forleden at forlade tv-programmet "Løvens Hule", da det blev afsløret, at han havde forsøgt at redde sin økonomi ved at betjene sig af ulovlige lån.

Peter Warnøe blev af Erhvervsstyrelsen politianmeldt og pålagt bøder på 7.500 kroner om ugen, indtil han indfrier sin gæld på over 20 millioner kroner.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/warnoee_tsl.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

Det har kostet kronprinsens ven Peter Warnøe, 55, en politianmeldelse, store bøder og pladsen i "Løvens hule", at han har en sag kørende, der også handler om ulovlige lån. (Foto: Thomas Laursen)

Martin Rossens gæld var knap så voldsom.

Ifølge revisoren løb Rossens gæld til selskabet op i 30.850 kroner, da formuen blev gjort op 31. december 2011.

Siden Mette Frederiksens regering tiltrådte i slutningen af juni, har der fra mange sider været rejst kritik over for hendes udnævnelse af Martin Rossen som chef for et politisk sekretariat i Statsministeriet.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/martin_rossen_2.jpg
 (Foto: Ritzau Scanpix)

Som en skygge følger Martin Rossen, 44, statsministeren, hvor hun går og står. Efter folketingsvalget fremhævede Mette Frederiksen, 41, i sin tale Rossen som sin vigtigste rådgiver. (Foto: Ritzau Scanpix)

I den rolle har Rossen magt som en minister, og det er oplagt at spekulere i, om det ulovlige selskabslån er årsagen til, at Mette Frederiksen har valgt at placere sin ven i et job, hvor et ulovligt selskabslån ikke nødvendigvis vælter ham af pinden.

Landets mest magtfulde

Radio24syvs chef Mads Brügger kalder Martin Rossen for Danmarks mest magtfulde mand.

For at understrege budskabet har radiokanalen investeret i en flere meter høj ballonudgave af Rossen, der som dukkefører har den ene hånd oppe i Mester Jakel-dukken Mette Frederiksen.

Rossen-ballonen har været stillet op på Kgs. Nytorv i København, og den blev også vist frem, da Socialdemokraterne forleden holdt landsmøde.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/martin_rossen_3.jpg
 (Foto: Ritzau Scanpix)

Martin Rossens magt udstilles på satirisk vis af Radio24syv, der har fået lavet denne ballon af rådgiveren med hånden oppe i Mette Frederiksen. (Foto: Ritzau Scanpix)

Selv om han ikke er folkevalgt, er Martin Rossen medlem af regeringens koordinationsudvalg og økonomiudvalget, hvor pladserne normalt er reserveret til topministre.

Da Rossen, som i otte år har været Mette Frederiksens nærmeste rådgiver, ikke er minister, er han ikke omfattet af ministeransvarlighedsloven, men han hæver alligevel en løn på over 1,4 millioner kroner om året – et beløb på ministerniveau – og samtidig den højeste gage, der i historien er udbetalt til en statsministers rådgiver.

– Ingen anden rådgiver på Christiansborg har så meget magt som Martin Rossen, har politisk kommentator Hans Engell sagt til TV 2.

Rossen er far til sønnen Jonathan og bor i Carlsberg Byen på Vesterbro – lige over for Søndermarken.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/martin_rossen_5.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

Rossen bor i en lejlighed på 120 kvm. øverst i denne ejendom. Han har også et sommerhus i Ellinge Lyng i Odsherred. (Foto: Thomas Laursen)

Han har tidligere arbejdet for TDC, Microsoft og Radius.

I 2013 scorede han over tre millioner skattefri kroner på at sælge et gårdhavehus på Amager.

For to år siden købte han sin nuværende bolig.

En fjerdesalslejlighed på 120 kvadratmeter, som han betalte 6.451.017 kroner for.

SE og HØR har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Martin Rossen.

Sponsoreret indhold