
Stalker gemte sig i Channing Tatums hus i 10 dage

Sidste måned brød en unavngiven kvinde ind i Channing Tatums hjem i Los Angeles – og i de næste 10 dage lykkedes det kvinde at tilbringe tid i huset i al hemmelighed.
Nu har kvinden dog modtaget et polititilhold, hvilket betyder, at hun ikke må nærme sig huset.

Det skriver det amerikanske medie The Blast.
Desuden må kvinden ikke nærme sig skuespillerens ekskone, Jenna Dewan, og parrets seksårige datter Everly.

Mums! Channing Tatum deler nøgenbillede i badet
Det var en af skuespillerens assistenter, der fandt kvinden i huset den 24. juni. Hun blev civilt anholdt, før politiet ankom og førte hende væk.
På det tidspunkt påstod kvinden, at hun ikke var brudt ulovligt ind i huset, men at hun var blevet inviteret af den 39-årige skuespiller.

Nicolais kæreste hjem fra Paris: Nu er det alvor
Channing Tatum kender ikke kvinden, men har angiveligt set hende omkring hans hus tidligere. Desuden har hun angiveligt også sendt ham et længere brev tilbage i november sidste år, hvor hun hævdede, at de to havde mødt hinanden 10 år tidligere.
Det er ikke kommet frem, om Channing Tatums nye kæreste Jessie J også er beskyttet af polititilholdet.