Kendte29. september 2020

Søsteren forarger: Flytter ind hos afdøde Naya Riveras eksmand

Parret, der nu skal være fælles om at opdrage lille femårige Josey, er blevet set holde i hånd ved flere lejligheder
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Det har vakt både forargelse og vrede blandt fans af den afdøde ”Glee”-stjerne Naya Rivera, at hendes 25-årige lillesøster, modellen Nickayla Rivera, nu er flyttet sammen med Nayas eksmand og deres fælles barn i en lejlighed i Californien.

Faktisk har den unge kvinde været nødt til at poste et statement på sin Instagram, hvori hun beder folk om forståelse for situationen.

”I mit livs mørkeste tid er det eneste vigtige mine venner og familie,” lyder det fra Nickayla, før hun uddyber:

”At være der for min nevø, selvom det er hårdt bare at være her for mig selv.”

Artiklen fortsætter under billedet:

https://imgix.seoghoer.dk/nickayla.png
 Foto: Instagram/Nickayla Rivera

Nickayla har været nødt til at forklare sig på de sociale medier, efter hende og Dorsey er blevet spottet hånd i hånd (Foto: Instagram/Nickayla Rivera)

Hendes søster Naya Riveras lig blev fundet efter flere dages søgen på Lake Piru i Californien den 13. juli.

Og siden har Nayas eksmand, Ryan Dorsey, og lillesøsteren brugt meget af deres tid sammen.

Skal bo sammen

Ikke mindst har de to brugt tid på at flytte femårige Josey over i et nyt, fælles hjem.

Et lejet hus, kun en halv time væk fra Ryans tidligere hjem i Los Angeles San Fernando Valley. Her skal de nu sammen tage sig af drengen, som for nyligt fyldte fem år.

”Jeg er ikke bekymret for, hvordan tingene ser ud. For ingen kan se den smerte, som vi hele tiden gennemlever,” lyder det i Nickaylas besked.

https://imgix.seoghoer.dk/untitled_29.png
 Foto: MEGA

Nayas 25-årige lillesøster arbejder som model og influencer (Foto: Mega)

Mediet Daily Mail har ellers billeder af 37-årige Ryan Dorsey og 25-årige Nickayla Rivera, der holder i hånd på flere shoppeture i september.

Nickayla, som arbejder som influencer og model, var naturligvis knust, da hendes søster – Naya Rivera, der blandt andet var kendt som en del af castet i tv-serien ”Glee” – først forsvandt på en sejltur med sønnen.

For dernæst at blive bjerget efter flere dages søen.

I midten af september stod det klart, at den amerikanske skuespiller på den skæbnesvangre julidag svømmede med sin søn. Det lykkedes hende lige nøjagtigt at redde ham op i båden, vifte med armene og råbe om hjælp, før hun forsvandt i dybet.

Sønnen drev rundt alene, da han blev fundet.

https://imgix.seoghoer.dk/mega688248_014.jpg
 Foto: MEGA

Naya Rivera og Ryan Dorsey var gift fra 2014 til 2018, og var altså ikke sammen, da hun på tragisk vis mistede livet. Sammen har de sønnen Josey.

"Det er så uretfærdigt… Ord kan ikke beskrive det hul, som er efterladt i alles hjerter. Jeg kan slet ikke tro, livet er sådan nu. Jeg tror ikke, at jeg nogensinde vil tro det. Du har lige været her… Dagen før var i baghaven, hvor vi svømmede med Josey. Livet er bare ikke retfærdigt," skrev Nickayla på sin Instagram efter søsterens død.

Nu beder hun folk om ikke at dømme hende for beslutningen om at flytte ind og passe godt på nevøen Josey, der som bekendt mistede sin mor i sommer.

”Det, der betyder mest, er, at vise medfølelse. Ikke at dømme andre, og aldrig tage et eneste øjeblik for givet. Jeg håber, at I alle vil gøre det samme,” skriver hun.

Sponsoreret indhold