Kendte12. september 2020

Naya Rivera rakte hånden i vejret og råbte på hjælp, før hun forsvandt

Nye detaljer om ”Glee”-stjernens tragiske død er kommet frem i forbindelse med offentliggørelsen af endnu en obduktionsrapport
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Chokerende nyheder om den kun 33-årige Naya Riveras frygtelige druknedød på Lake Piru i Californien ramte verden i starten af juli i år.

I begyndelsen var det Riveras mystiske forsvinden, der vækkede en vis opsigt.

Hendes fireårige søn Josey drev sovende og alene rundt på en lejet pontoon-båd, da han blev fundet af andre sejlere.

Først fem dage senere blev hendes lig fundet i et område af søen med en dybde på omkring ni meter.

Kaldte på hjælp

Nu er nye detaljer kommet frem, efter Nayas obduktionsrapport fredag er blevet offentliggjort. Det skriver blandt andre DailyMail.

Her fremgår det, at hun forsøgte at strække sin arm i vejret og kalde efter hjælp – tilsyneladende rettet mod sønnen – før hun på tragisk vis druknede.

Tidligere har Josey fortalt, at han og moren tog en svømmetur sammen, da de var nået ud på søen. Ifølge rapporten hjalp hun ham tilbage op på båden, før hun “stak sin arm i vejret og råbte ’hjælp’,” lyder det i skrivelsen fra retsmedicineren i Ventura County.

”Herefter forsvandt den afdøde i vandet.”

Myndighederne har tidligere fortalt, hvordan den kærlige mor først hjalp sin egen søn op i båden, hvorefter hun tilsyneladende har kæmpet for sin egen overlevelse.

Men det har ikke tidligere været fremme, at hun skulle have kaldt på hjælp.

Artiklen fortsætter under billedet:

https://imgix.seoghoer.dk/mega688499_023.jpg
 Foto: MEGA

Den smukke Naya Rivera døde alt for tidligt i en alder af kun 33 (Foto: Mega)

Yolanda, Nayas mor, fortæller ifølge rapporten, at hendes datter var en god svømmer. Moderen fortæller også, hvordan Josey og Naya - efter sønnens udsagn - hoppede fra båden efter at have talt ”en, to tre, nu”.

Det skulle kun være ganske kort tid efter, de påbegyndte svømmeturen, at Rivera beordrede drengen tilbage på båden.

Angstdæmpende medicin

Manden, som udlejede bådene ved søen Piru, fortæller, at Rivera først afslog tilbuddet om at få en redningsvest med ombord, men at han udstyrede båden med en alligevel.

Rapporten røber desuden, at den tidligere barneskuespillerinde havde døjet med en bihulebetændelse og medførende "vertigo" - eller svimmelhed - kort før sin død.

Og at hun havde en lille smule af det ordinerede lægemiddel Diazepam i blodet, som har en angstdæmpende, beroligende virkning.

https://imgix.seoghoer.dk/mega688285_001.jpg
 Foto: MEGA

Yolanda, Nayas mor, er fotograferet på broen ud til Lake Piru, hvor hendes datters lig blev fundet. Hun udtaler i rapporten, at Naya var en god svømmer (Foto: Mega)

Desuden havde hun i sit fordøjelsessystem diætpillen Phentermine, som er et fedtforbrændingsmiddel.

Hun havde i blodet en beskeden alkoholpromille på 0.016% hvilket gav god mening, eftersom man fandt tre dåser Whie Claw Hard Seltzer, en irsk alkoholisk drik, som hun havde drukket omkring halvanden af, ombord på båden.

I hendes lille håndtaske, som lå i båden, fandt efterforskerne en mobiltelefon, små kanyler med en stadig uidentificeret lyserød flydende substans, hendes id, og en recept på de beroligende piller.

I konklusionen til slut i obduktionsrapporten bliver det slået fast én gang for alle, hvordan den stakkels Naya døde.

”Baseret på fund, kendte omstændigheder omkring døden, udeblivelsen af anatomisk eller toksikologisk forklaring på dødsfaldet, må man forstå, at årsagen til døden har været en drukneulykke," står der.

Sponsoreret indhold