Kendte27. juli 2020

Naya Riveras søster åbner op om tabet: - Ord kan ikke beskrive min kærlighed til dig

Det er kun lidt over en uge siden, den 33-årige ”Glee”-stjerne Naya Rivera blev fundet død. Nu sætter søsteren for første gang ord på det tragiske tab
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Den niende juli blev det klart for offentligheden, at den 33-årige ”Glee”-stjerne Naya Rivera var forsvundet, efter at hendes fireårige søn, Josey blev fundet alene på en udlejningsbåd på søen Lake Piru i Californien dagen før.

Seks dage efter hendes forsvinding, den 13. juli, blev familiens værste frygt til virkelighed. Efter en intens søgen i og omkring søen Piru, fandt politiet liget af skuespilleren, der var død i en tragisk drukneulykke.

Både tidligere medskuespillere i den populære tv-serie ”Glee” har efterfølgende sendt deres rørende tanker mod sønnen og ikke mindst Nayas familie, og tidligere på weekenden satte eksmanden Ryan Dorsey for første gang selv ord på tabet af sin søns mor.

- Det er så uretfærdigt… Ord kan ikke beskrive det hul, som er efterladt i alles hjerter. Jeg kan slet ikke tro, livet er sådan nu. Jeg tror ikke, at jeg nogensinde vil tro det. Du har lige været her… Dagen før var i baghaven, hvor vi svømmede med Josey. Livet er bare ikke retfærdigt, skrev han blandt andet i et længere post på sin Instagram-profil.

https://imgix.seoghoer.dk/naya_rivera_og_ryan_dorsey.jpg
 Foto: MEGA

Naya Rivera var gift med Ryan Dorsey, 37, fra 2014 til 2018 og sammen har de sønnen Josey på fire. Foto: MEGA

Og nu sætter også den 33-årige skuespillers yngre søster, Nickayla ord på det pludselige tab.

- Søster, der er ingen ord, der kan beskrive min kærlighed til dig. Side om side eller flere kilometer væk, så var vores bånd uendeligt. Vores bånd er ubrydeligt. Vi var komplette modsætninger, men på samme tid var vi den samme. Yin til min yang. Jeg vidste ikke, at ved at miste dig, så ville jeg finde så meget af dig i mig selv, starter hun et længere skriv til et sort/hvidt billede af de to sammen.

- Jeg har aldrig kendt til et liv uden dig, og jeg kan stadig ikke tro på det. Min verden er vendt på hovedet. Men gennem det hele, så er vi stadig alt det, vi var. Jeg vil altid se på dig på samme måde, som jeg har gjort siden jeg var lille.

- Jeg vil elske dig for evigt og savne dig hvert sekund resten af mit liv, slutter hun det rørende opslag.

”Glee”-stjernen havde onsdag lejet en båd sammen med sine fireårige søn Josey og sejlet ud på Lake Piru. Sønnen har efterfølgende forklaret, at de begge var hoppet i vandet for at svømme, men at kun han var vendt tilbage.

https://imgix.seoghoer.dk/naya_rivera_og_josey.jpg
 Foto: Instagram

Et af de allersidste billeder Naya tog sammen med sin søn. Foto: Instagram

Ifølge politiets teori har Naya brugt sine sidste kræfter på at få skubbet sin søn op i båden.

- Vi ved efter at have talt med hendes søn, at han og Naya svømmede sammen i søen på et tidspunkt under deres tur. Det var på det her tidspunkt, at hendes søn beskriver at være blevet hjulpet op i båden af Naya, der skubbede ham op på dækket bagfra, forklarede sheriffen, Bill Ayub kort efter obduktionen af skuespilleren.

Naya Rivera gik sit store gennembrud i rollen som cheerleaderen Santana Lopez i musical-serien ”Glee”.

Sponsoreret indhold