Simon og Ibi måtte give op: Kærlighedens hårde kamp

Det modebevidste par nød at besøge Fashion Week hjemme i København, men antallet af besøg på de røde løbere droslede hurtigt ned, da Ibi, 44, blev alvorligt syg og Simon Makienok, 29, flyttede udenlands.

Det modebevidste par nød at besøge Fashion Week hjemme i København, men antallet af besøg på de røde løbere droslede hurtigt ned, da Ibi, 44, blev alvorligt syg og Simon Makienok, 29, flyttede udenlands.

(Foto: Jesper Sunesen)

I medgang og i modgang skulle Simon og Ibi Makienok holde sammen – det lovede de hinanden i Holmens Kirke i København på en dejlig septemberdag i 2014. Men der ventede langt mere modgang end medgang for det par, som nu er gået fra hinanden – og faktisk har været hver for sig siden 2018.

– Ibi og Simon har ikke været sammen i et år – der er ingen drama. Og de ønsker hinanden held og lykke i fremtiden. Og ud over det er der ingen yderligere kommentar fra nogen af dem om deres privatliv, siger Simon Makienoks agent, Michael Stensgaard.

Drama har der ellers været rigeligt af i løbet af forholdet, der tog sin begyndelse under et interview i "Go'morgen Danmark" i 2013.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Parret mødtes en tidlig morgen i "Go'morgen Danmark", hvor Ibi interviewede den daværende Brøndby-spiller. (Foto: Martin Høien)

Blev kaldt heks

På det tidspunkt var Simon en målrig angriber i Brøndby, og karrieren kørte på skinner. Men det vakte opsigt, at den tårnhøje fodboldspiller på 22 år fandt sammen med en 15 år ældre kvinde.

– Vi snakkede aldrig om aldersforskellen i starten, men det gjorde alle andre til gengæld, især fordi det var mig og ikke Simon, der var ældst. Jeg blev betegnet som en heks, og Simon som et offer, som jeg havde tryllebundet. Det var dybt provokerende, har Ibi fortalt i Costume.

Artiklen fortsætter under billedet ...

– Jeg kendte hende fra tv, og jeg har altid syntes, at hun var lidt sød, fortalte den forelskede Simon Makienok i et interview sidste år – kort før parret gik fra hinanden.

– Jeg kendte hende fra tv, og jeg har altid syntes, at hun var lidt sød, fortalte den forelskede Simon Makienok i et interview sidste år – kort før parret gik fra hinanden. (Foto: Martin Høien)

Kort før brylluppet havde forholdet ændret sig til en langdistance-romance, for Simon var blevet solgt til italienske Palermo, mens Ibi blev hjemme i København for at passe sin søn, den nu 11-årige Anakin.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Et år efter de mødte hinanden, gav Simon og Ibi hinanden deres ja og et kys i Holmens Kirke.

Et år efter de mødte hinanden, gav Simon og Ibi hinanden deres ja og et kys i Holmens Kirke. (Foto: Birger Storm)

Det var ingen lykke. Klubben sendte angriberen op på tribunerne, og i tiden efter blev han sendt til et par engelske klubber, hvor der heller ikke ventede den store succes – med så få mål, at det kun kunne gøre ondt på tometermandens stolthed.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Fodboldkarrieren gik i stå på grund af et hav af skader, efter Simon havde forladt København – her tørner han ud for engelske Charlton i 2016. Ibi blev hjemme i Danmark hos sønnen Anakin.

Fodboldkarrieren gik i stå på grund af et hav af skader, efter Simon havde forladt København – her tørner han ud for engelske Charlton i 2016. Ibi blev hjemme i Danmark hos sønnen Anakin. (Foto: MEGA)

Syg og skadet

Samtidig med mandens fodboldnedture blev Ibi hjemme i Danmark ramt af meget alvorlig sygdom. Dobbeltsidet nyresvigt var ekstremt tæt på at tage livet af tv-skønheden, som chokerede hele landet, da hun lagde et billede af sit eget oppustede ansigt til skue på de sociale medier.

Flere år tog det hende at komme tilbage – for evigt med en viden om, at nyrerne aldrig bliver helt gode igen.

– Det var et kæmpe chok for mig. Ikke alene skulle jeg kæmpe med depression og frygten for at dø. Men jeg fik også taget mit job og mit liv fra mig. Jeg mistede mit udseende, og her taler jeg ikke om, at jeg er køn. Men jeg kunne ikke genkende mig selv. Det var virkelig uhyggeligt, har hun fortalt til B.T.

Da først Ibi var på fødderne igen, gik det helt galt for Simon. Han var i 2017 skiftet til den hollandske klub Utrecht, men slemme skader ødelagde de første to år i klubben. Først i november i år kom han tilbage og scorede sine første mål i den røde trøje, så tårerne trillede efter forløsningen.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Ida-Sophia Petersen.

Den nye kvinde i Simons liv er Ida-Sophia Petersen, 29. Radioværten fra The Voice er en af Ibis veninder, men de to damer er efter SE og HØRs afsløring i sidste uge holdt op med at følge hinanden på Instagram. (Foto: Dan Mariegaard)

Men på det tidspunkt var det forbi mellem ham og Ibi.

Modstanden havde været for hård.

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close