Selena Gomez og lillesøster stjal showet til "Frozen 2" verdenspremiere

Selena Gomez ankom på den røde løber sammen med sin lillesøster, og de havde selvfølgelig et matchende outfit på

Selena Gomez ankom på den røde løber sammen med sin lillesøster, og de havde selvfølgelig et matchende outfit på

Foto: MEGA

Fotografernes fingertipper fik ekstra travlt til verdenspremieren på "Frozen 2", da Selena Gomez dukkede op på den røde løber med sin lillesøster.

Hollywood-stjernen indtog rampelyset med lille Gracie på seks år, som selvfølgelig var blevet iklædt det samme outfit som sin storesøster.

Mens lyset blinkede om kap fra de mange kameraer, stod Selena med Gracie i hånden.

Og den bare seks år gamle pige så ud til at nyde hvert sekund af den store opmærksomhed.

Artiklen fortsætter under billedet...

Gracie nød at være med storesøster i byen (Foto: MEGA)

På Instagram har Selena delt flere af billederne fra den store premiere, hvor hun altså gav sin lillesøster en oplevelse for livet.

- Forhåbentlig er jeg officielt den bedste storesøster nogensinde nu. Hun fik en oplevelse for livet, skriver Gomez til en række billeder af hende og Gracie.

På den røde løber var det tydeligt at se, at det ikke kun var Gracie, som nød oplevelsen.

Artiklen fortsætter under billedet...

Der blev delt masser af kærlighed ud (Foto: MEGA)

Udover en skøn aften i selskab med sin lillesøster nød Selena også "Frozen 2", som hun vurderer til at være helt fantastisk.

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close