Kendte10. april 2019

Dater Selena Gomez og "One D"-stjernen Niall Horan?

Fans er i ekstase over, at Selena Gomez nu linkes sammen med Niall Horan - men er de to en ting?
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/skaermbillede_2019-04-10_kl._07.10.15.png
 Foto: MEGA

Dater 26-årige Selena Gomez og den tidligere "One Direction"-stjerne, 25-årige Niall Horan? Det spørgsmål har været på de to popstjerners fans læber på det seneste, fordi de to er blevet kædet sammen.

Det var journalisten Mike Wass, der tweetede, at han troede, at han så Niall og Selena sammen til en Lewis Capaldi-koncert den 3. april.

"Lewis Capaldi-showet var fantastisk", skrev han til et klip af den britiske sanger, som spillede på en unavngivet lokation, og han fortsatte sit tweet: "Denne mand er en f***ing stjerne! (Og hvis ikke jeg hallucinerer, så sidder Selena og Niall ved bordet ved siden af mig)"

Og dét tweet sendte Twitter ind i lidt af en nedsmeltning, for betyder det, at de to stjerner nu er en ting?

Fans har i hvert faldt sat to og to sammen og ser nu en fremtid med både børn og bryllup for Niall og Selana.

Men skal man tro HollywoodLife, så er de to popstjerner ikke en ting - i hvert fald ikke endnu.

- Selena synes, at Niall er sød og elsker hans musik, men de er ikke kærester. Selena er ikke klar til at date lige nu - selvom hun synes, at Niall er cute og meget talentfuld, og hun sætter pris på nogle af de søde ting, han har sagt om hende. Men hun er ikke i noget romantisk forhold. Hun har brugt sin tid på sin venner, hængt ud og passet på sig selv. Ikke, at hun ikke ville date Niall en dag, men hun ser ikke nogen lige nu, har en kilde tæt på Selana fortalt til mediet.

Så Niall og Selena dater altså ikke - i hvert fald ikke endnu. Ifølge kilden er de to nemlig bare venner, som tingene ser ud på nuværende tidspunkt.

- De har flirtet tidligere, men Selena er bare ikke interesseren i dating lige nu. Heller ikke at date nogen, hun synes er cool og sød som Niall. Selena vil finde kærligheden, men i sit eget tempo og på det rette tidspunk, og det sker ikke med Niall lige nu, fordi hun vil gerne vil være den bedste udgave af sig selv, før hun vil være romantisk med nogen, siger kilden tæt på Selena til mediet.

Hårdt år

Selena har haft en ret hård tid på det seneste. I marts 2018 gik hende og Justin Bieber fra hinanden for good. Inden for et par måneder var Bieber så kærester med Hailey Baldwin, forlovet og gift i september samme år.

En måned senere blev Selena indlagt på en psykiatrisk afdeling for at få behandling, fordi hun kæmpede med sit helbred, både fysisk og psykisk.

I sin "nytårshilsen" til sine fans på Instagram gav Selena da også udtryk for, at år 2018 måske ikke var hendes bedste hidtil.

"Sidste år var helt sikkert et år for selvrefleksion, udfordringer og jeg er groet. Det er altid udfordringerne, der viser dig, hvem du er, og hvad du er i stand til at overkomme. Tro mig. Det er ikke nemt, men jeg er stolt af den person, jeg er ved at blive, og jeg ser frem til året, som kommer", skrev hun.

Det lader dog til, at Selena er i bedring, og at 2019 er startet noget bedre end hendes 2018.

Sponsoreret indhold