Kendte6. juli 2021

Se billederne: Nu er Gwen Stefani og Blake Shelton blevet gift

I sidste uge ansøgte parret om ægteskabstilladelse, og i weekenden kunne de to endelig sige deres ”ja” til hinanden efter knap seks års forhold
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/gwen_stefani_og_blake_1.jpg
 Foto: MEGA

Efter otte måneders forlovelse valgte den 51-årige ”Rich Girl”-sangerinde og manden Blake Shelton i sidste uge at indsende en ansøgning om at indgå i et ægteskab i Oklahoma i USA.

Ansøgningen betød, at de to havde 10 dage til at gå ned ad kirkegulvet, hvorfor det flere steder blev rygtet, at brylluppet skulle stå søndag den 4. juli, altså på den amerikanske uafhængighedsdag.

Men det blev i stedet lørdag den 3. juli, at de to sangere endelig fik lov til at erklære deres uendelige kærlighed til hinanden.

Det bekræfter Stefani selv på sin Instagram-profil med en række billeder fra den store dag tidlig tirsdag morgen.

- Den 3. juli 2021 drømme går virkelig i opfyldelse, skriver hun til billeder, der blandt andet viser hende og Shelton kysse ved deres enorme bryllupskage.

Artiklen fortsætter under billederne

På billederne ses det også, at sangerindens kjole til dagens anledning passende kunne gøres kortere:

- Du har brug for en festkjole, når du skal giftes med Blake Shelton, skrev hun, mens hun desuden taggede den 71-årige designer Vera Wang.

Artiklen fortsætter under opslaget

Parret blev gift ved en privat ceremoni i Oklahoma på Blakes ranch, hvor han specielt til anledningen havde sørget for at få bygget en mindre kirke, hvor de to kunne sige ”ja”. Det viser billeder, som det amerikanske medie Page Six har fået fingrene i.

Med til brylluppet var både Shelton og Stefanis familie.

Klar i flere år

Stefani må være ekstra lykkelig denne uge. Hun har nemlig ventet på weekendens begivenhed i flere år.

Hun talte for første gang åbent om sit ønske om ægteskab med nu husbonden tilbage i 2018, da hun gæstede det populære talkshow "The Ellen DeGeneres Show".

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/gwen_stefani_og_blake_1.jpg
 Foto: MEGA

Parret mødte hinanden første gang tilbage i 2014. Siden valgte de to begge at blive skilt fra deres daværende partnere, inden de i slutningen af 2015 gjorde deres forhold officielt. Foto: MEGA

Her lød det, at 'jeg elsker bryllupper', og både hun og børnene havde det godt med ham, så 'hvorfor ikke'. Hun blev dog nødt til at vente helt til 2020, før sangeren faldt på ét knæ.

Sponsoreret indhold