Kendte21. oktober 2021

Sådan kobler Kollerup af: Vild med Villy

Gåture i Hareskoven med gadekrydset er et frirum fra det travle politikerliv
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Hvis man vil have en ven i politik, må man købe en hund, lyder en gammel talemåde.

Og selv om Simon Kollerup egentlig synes, han har et rigtig godt forhold til sine kolleger på Borgen, er familien Kollerups firbenede medlem alligevel en vigtig ven i det hektiske ministerliv.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/kollerup.jpg
 (Foto: Mikael Rieck)

35-årige Simon Kollerup er landets yngste minister. SE og HØR har mødt erhvervsministeren for at lære ham bedre at kende. (Foto: Mikael Rieck)

For uanset om Simon har ligget i forhandlinger en hel dag, tvinger hunden Villy ham med en tur i skoven.

– Jeg elsker at gå med ham her. Han er bare glad. Der er ikke noget samråd eller kritik i ham. Og det der med kun at skulle koncentrere sig om at give godbidder og gå en tur i skoven, det kan jeg rigtig godt lide, siger Danmarks yngste minister, da SE og HØR møder ham i Hareskoven nær hjemmet nord for København.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/kollerup_4.jpg
 (Foto: Mikael Rieck)

Villy er hurtigt blevet familiens bedste ven. (Foto: Mikael Rieck)

– Han giver meget igen. Og det er egentlig åndssvagt at sidde her og forestille at være i toppen af dansk politik og have styr på det ene og det andet, og så er det en lille plysset hund, der kan få det daglige smil frem.

For hold kæft, hvor er han åndssvag nogle gange og laver nogle mærkelige ting. Og det er rart. For når man smiler, kan man ikke også stresse på samme tid, lyder det fra Simon.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/kollerup_5.jpg
 (Foto: Mikael Rieck)

Villy flyttede ind i januar.
– Det var lidt hårdt, fordi en hundehvalp kræver opmærksomhed. At stå ude i T-shirt og boxershorts i den koldeste vinter, jeg kan huske, tre gange om natten, fordi hunden skal ud at tisse – det var måske lidt stramt, men i dag kan jeg jo bare grine af det, siger han. (Foto: Mikael Rieck)

Forelsket i elevatoren

Udover gadekrydset Villy, som flyttede ind i januar, tæller familien også hustruen Stine Monrad Kollerup, 40, Vigga på otte og Gustav på syv år.

Stine mødte Simon i en elevator i 2009, da han var pressechef for Socialdemokratiet.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/kollerup_1.jpg
 (Foto: Mikael Rieck)

Simon faldt for Stine, i det øjeblik han så hende. Siden 2015 har de været mand og kone. Sammen har de børnene Vigga på otte og Gustav på syv. (Foto: Mikael Rieck)

Hun er journalist og havde en række spørgsmål til Frank Jensen, da de to stødte på hinanden.

– Jeg blev forelsket i hende, lige da hun trådte ind i elevatoren. Jeg ville jo gerne være kærester med hende allerede dengang, men det syntes hun ikke lige var det, hun skulle på det tidspunkt, siger han og smiler.

Men efter et år og en ihærdig indsats fik han alligevel forhandlet aftalen i hus.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/kollerup_3.jpg
 (Foto: Mikael Rieck)

– Villy hedder Villy, fordi Vigga havde registreret, at de andre hunde på vores vej hedder noget med dobbelt-L, så det skulle han også hedde, så hun lavede en liste over navne med dobbelt-L. Bølle, Villy og alt muligt. Så faldt vi for Villy. Jeg ville gerne have, han skulle hedde Willy med W efter Willy Brandt, men Vigga hedder Vigga med enkelt-V, så det viser jo bare, hvor lidt magt man har derhjemme – der er man ikke minister, griner Kollerup. (Foto: Mikael Rieck)

Siden har de fået datteren Vigga og sønnen Gustav, og i 2015 blev parret gift i Simons hjemby – en lille fiskerby ved Thy.

– Vi blev gift nær Lild Strand ved et udendørsbryllup på Bulbjerg med udsigt over Skagerak. Og så holdt vi en lille fest for vores nærmeste på Svinkløv Badehotel, fortæller han.

Slemt mavesår

Netop hustruen Stine spillede en central rolle under nedlukningen.

– Jeg har en utrolig stærk og god familie, som under de måneder har løftet urimeligt meget, fordi jeg mere eller mindre boede i erhvervsministeriet, og vi forhandlede hjælpepakker i døgndrift og med kort varsel og om natten, fortæller han.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/kollerup_2.jpg
 (Foto: Mikael Rieck)

Simon nyder weekenderne, hvor han har god tid til at lave de klassiske danske retter.
– Min bedste ven i køkkenet er frøken Jensen. (Foto: Mikael Rieck)

Trods det solide bagland begyndte det enorme pres at påvirke helbredet. Fysiske symptomer meldte sig pludselig i sommeren 2020, og erhvervsministeren fik derfor foretaget en EKG-undersøgelse af sit hjerte. Senere på året fik han mavesår.

– I dag vil jeg sige, at det, tro det eller ej, har været en god prøvelse, fordi det har styrket nogle forventninger og måder at arbejde på i work/life-balancen – tingene skal gå op i en højere enhed. I en periode kan du godt trække igennem, for det handler om at redde dansk erhvervsliv, men i hverdagen skal der være bedre balance i det, siger Simon, som også er blevet meget mere opmærksom på at lytte til kroppens signaler.

Sponsoreret indhold