Nyheder1. oktober 2021

Godt nyt til hundeejere: I dag gælder nye regler på stranden

Nu behøver du ikke længere holde hunden i snor på stranden. Der er dog stadig undtagelser for reglen
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/972c344a-e8dc-4445-a482-1fa302c2e762.jpg
 Foto: Dyrenes Beskyttelse

Er du en af dem, der gerne vil lade din hund bevæge sit frit, er der godt nyt: Nu må hunden nemlig være løs på stranden.

Fra dags dato - 1. oktober - må hunde igen bevæge sig rundt på de danske strande uden snor. I hvert fald i vinterhalvåret mellem oktober og marts.

Ifølge Naturstyrelsens retningslinjer bør en hund dog som udgangspunkt være i snor af hensyn til andre arter.

Artiklen fortsætter under videoen ...

- Stranden er et populært sted at give sin hund nye oplevelser og masser af motion, fortæller Jens Jokumsen, familiedyrschef hos Dyrenes Beskyttelse i en pressemeddelelse.

- Det er dog vigtigt at have fuld kontrol over hunden, da en løs og ukontrolleret hund stresser de vilde dyr langs kysten og kan også skræmme andre strandgæster, fortsætter han.

Som hundeejer skal man være opmærksom på, at der dog stadig er strande, hvor der stadig regler om, at hunde ikke må løbe frit.

Man bør derfor orientere sig om lokal skiltning, inden man fjerner snoren.

Når det atter bliver april, skal hunde igen holdes i snor på stranden til og med september.

Sponsoreret indhold